Rigsrevisionen fælder i en ny beretning en hård dom over behandlingen af kræftpatienter i Danmark.
Skarpt optegnet risikerer dødssyge danskere at miste livet i stedet for at blive helbredt, fordi der går for lang tid, før de får stillet en diagnose. Samtidig overtræder regionerne de lovfæstede regler om de maksimale ventetider, der ellers skal sikre, at patienter får en hurtig behandling, så chancen for at blive rask er størst. Hverken Sundhedsministeriet eller regionerne har det fulde billede over, hvor lang tid patienterne venter, eller hvor gode lægerne er til at opspore kræft.
»Konsekvensen af regionernes og ministeriets samlede indsats er, at der er risiko for, at kræftsygdomme ikke opdages og behandles så tidligt som muligt, og at kræftsygdomme dermed bliver mere fremskredne og sværere at behandle«, skriver Rigsrevisionen i sin beretning.
Det er Rigsrevisionen, der på eget initiativ satte gang i undersøgelsen i efteråret 2017 blandt andet efter en række historier i medierne, der dokumenterede, at kræftpatienter ventede så længe, at de ikke længere kunne behandles. Rigsrevisionen har set på tre områder, der alle kan være afgørende for, om en kræftpatient overlever sin sygdom.
Første område er, hvor gode de praktiserende læger er til at reagere på mistanke om kræft hos deres patienter. Trods flere kræftplaner og penge til en fokuseret indsats på netop dette område er hverken regionerne eller Sundhedsministeriet klar over, om de praktiserende læger er blevet bedre til at reagere på tidlige tegn på kræft hos deres patienter.
For det andet har Rigsrevisionen kigget nærmere på, om regionerne overholder de maksimale ventetider, som blev indført ved lov i år 2000. Siden dengang er det gået bedre med kræftoverlevelsen i Danmark, og vi nærmer os raterne i Norge og Sverige.
Men i den undersøgte periode 2013 til 2017 har regionerne samlet indberettet til Sundhedsstyrelsen flere end 3.000 patienter, som enten ikke har fået udredning eller behandling i overensstemmelse med de maksimale ventetider. Den mest udbredte forklaring er kapacitetsproblemer efterfulgt af registreringsfejl. Imidlertid kan det tal være toppen af isbjerget. Rigsrevisionen har nemlig selv gennemgået 365 patientforløb fra 2017 og skriver, at gennemgangen indikerer, at der er »betydeligt flere patienter, end regionerne indberettede, der venter længere, end reglerne om maksimale ventetider foreskriver«. Dermed baserer Sundhedsministeriet sin overvågning af ventetid på oplysninger, der er mangelfulde, og kender dermed ikke det fulde billede af, hvor mange patienter der får trådt deres rettigheder under fode.
For det tredje har Rigsrevisionen undersøgt de såkaldte pakkeforløb, der blev indført i 2008, da der blev indfør akut kræftbehandling til patienterne. Pakkerne er de bedste faglige standarder for rettidig behandling, men er ikke juridisk bindende. Det er i en årrække gået bedre med at leve op til disse standardforløbstider, men fra 2016 til 2017 er andelen af patienter, der undersøges og behandles i overensstemmelse med disse standarder, faldet til 77 procent. Regionernes mål er 90 procent. Der er forskel på, hvor gode regionerne er til leve op til de faglige standarder, men forskellene er blevet mindre.
Når Rigsrevisionen har lavet en beretning, er det op til Folketingets Statsrevisorer at komme med en vurdering af indholdet. Statsrevisorerne giver en kritik af regionerne og Sundhedsministeriet, der ligger nogenlunde i midten af skalaen mellem den positive kritik og den skarpeste kritik.
»Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at regionerne og Sundheds- og Ældreministeriet ikke i tilstrækkelig grad har sikret tidlig opsporing og behandling af patienter, hvor der er mistanke om eller er konstateret kræft. Særligt bør overvågningen af den tidlige indsats i almen praksis og overholdelsen af de maksimale ventetider styrkes«, skriver de i deres kommentar.
Samtidig kalder de det »utilfredsstillende, at der er et betydeligt antal patienter, som – i strid med lovgivningen – ikke får tilbudt udredning og behandling af kræft i overensstemmelse med de maksimale ventetider«.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) siger i en kommentar, at det »desværre ikke er første gang, at Rigsrevisionen kritiserer de regionale forskelle på sundhedsområdet«:
»Det er ikke i orden over for patienterne. Det er derfor, der er regler om maksimale ventetider, når man har kræft«.
Hos Danske Regioner siger formand for Sundhedsudvalget Karin Friis Bach (RV), at regionerne tager beretningen meget alvorligt. Regionerne barsler med et nyt system, der skal overvåge ventetid og reagere prompte.
I Kræftens Bekæmpelse er direktør Jesper Fisker overrasket over et så højt tal som 3.000 brud på reglerne:
»Og tallet kan være endnu højere. Det må vi til bunds i for patienternes skyld«.
fortsæt med at læse
