Vi elsker tests. I ugebladenes ’test dig selv’ kan du finde ud af, om din krop er i balance, hvilken hunderace du er til, og hvilken storbyferie der passer netop dig. I avisen testes biler, mad og vin. Ugens test i Lørdagsliv, Politiken, er meget populær. Vi kan læse, at den dyreste kirsebærsauce er bedst, mens den billigste lakridsis er en vinder. Vi lader os ikke gå på af, at det kun er to eksperter, der udstikker dommen, for vi er meget autoritetstro. Testene lyver ikke, tænker vi.
Vi er også vilde med at teste vores sundhed. Jeg er med i et tv-program, hvor vi tester sundheden hos mennesker med forskellig livsstil. Vi tager blodprøver, tester stofskiftet, måler konditallet, fedtprocenten, muskelmassen, knoglestyrken og søvnkvaliteten. Da jeg skulle give resultatet af undersøgelserne til en af forsøgsdeltagerne, sagde han: »Jeg er så spændt på at høre, hvordan jeg har det«. Jeg undrede mig, for de tests, jeg udfører, siger noget om det objektive helbred, mens »hvordan jeg har det« handler om det subjektive helbred. Men hans udsagn var nu ikke helt tosset, for der er nemlig et stort samspil mellem det objektive og det subjektive helbred.
