Midt i valgkampen har vi lært, at det ikke kun er fuglene og de frække damer, der trækker. Demografien trækker også. Det demografiske træk er et udtryk for, hvor mange flere penge det offentlige skal bruge for at kunne levere den samme service som året før. Og det kommer til at koste, primært fordi der bliver flere og flere ældre. Hvis vi fremover skal sikres en tidssvarende service, kræver det ifølge Finansministeriet en vækst i det offentlige budget på 1,2 pct. om året. Det er langt fra regeringens tidligere udmelding om nulvækst og langt fra de 0,8 pct., DF har kastet på bordet. Med Venstres udmelding om, at vi fortsat skal kunne sikre velfærd på samme niveau trods den demografiske udvikling, er prioriteringen af velfærd blevet et centralt emne i valgkampen.
Når man bliver gammel, har man brug for hjælp fra det offentlige, hvis man er syg eller svag. Hvis der er mange syge, bliver der et stort træk på den offentlige sektor, men hvad nu, hvis fremtidens gamle var mindre syge, mere raske, mere sunde? Uden at være økonom vil jeg påstå, at det er matematik for burhøns, at det demografiske træk ville være mindre, hvis de ældre i vort land var mere raske og sunde.
