Har politiske forhold og samfundsstrukturer indflydelse på det enkelte menneskes lykke? Er selve velfærdsstaten årsagen til, at Danmark er et af de lykkeligste lande i verden? Og er det politisk betinget, at vi de sidste år er rykket ned ad lykkelisten? Betyder det med andre ord noget for den enkeltes glæde og tilfredshed med livet, hvordan valget falder ud på onsdag?
Svaret er ja. Malet med den brede pensel er man generelt mere tilfreds med livet, hvis man bor i et rigt land, end hvis man bor i et fattigt, men man er især glad, hvis man bor i et land med stor lighed. Forskning viser, at i lande med meget stor social ulighed er hele befolkningen påvirket negativt af følgevirkningerne. Psykisk sygdom, stigende børnedødelighed, afbrudte uddannelsesforløb, analfabetisme, teenagegraviditet, alkohol- og stofmisbrug, invaliderende fedme, selvmord, røveri, vold, mistillid, kroniske sygdomme, infektioner, hurtig ældning og tiltagende social spænding er eksempler på problemer, som højt udviklede vestlige nationer slås med, ikke mindst udprægede klassesamfund som USA og Storbritannien. I samfund med stor ulighed føler de rige, at de fattige er en trussel, mens de dårligt stillede ser på de velstillede med forbitrelse og på sig selv med skam. Ulighed avler kriminalitet og utryghed og truer friheden for fattig såvel som for rig. Omvendt har et rigt land med begrænset ulighed mange borgere, der er trygge og glade for deres liv.
