Danmark skærper de juridiske muligheder for at bekæmpe, hvad der endnu ikke er en epidemi i Danmark.
Sundhedsministeriet har netop meddelt, at de særlige paragraffer 5-9 i epidemiloven kan anvendes i kampen mod covid-19, selvom sygdommens farlighed og smittespredning ellers normalt ikke ville tillade det.
»Forestil dig en situation, hvor en smittet med covid-19 går og hoster og siger: ’Jeg vil ikke blive i hjemmeisolation, jeg vil ned i supermarkedet og hoste folk i hovedet’. Så har du en risikosituation. I den konkrete situation kan epidemikommissionen nu give et påbud efter §6, længere er den ikke«, siger Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.
Da det ukendte virus begyndte at sprede sig epidemisk i Kina i januar, valgte Sundhedsstyrelsen i dens retningslinjer at betragte den coronalidelsen som en såkaldt Liste A-sygdom ifølge den danske epidemilov - som farlige, smitsomme sygdomme som kopper, ebola, sars og pest.
»Vi har hurtigt fundet ud af, at i langt de fleste smittetilfælde er sygdomsforløbet ikke alvorligt, så nu indstiller vi, at det bliver en Liste B-sygdom«, siger Søren Brostrøm.
Skiftet fra Liste A- til Liste B-sygdom – der tæller sygdomme som polio, tyfus, mæslinger og fugleinfluenza – gør også, at særligt indgribende muligheder, hvis en syg, smittet borgere har en uhensigtsmæssig risikoadfærd, ikke længere ville være lovlige. Men Sundhedsstyrelsen ønsker fortsat at kunne anvende disse muligheder.
»Vi kan nu påbyde folk at gå i isolation. Dem, der til nu har fået covid-19, er i frivillig hjemmeisolation, fordi vi ikke synes, de er syge nok til at være på et sygehus og for at holde smittefaren ude af sygehuset. Det er frivilligt, aftalt isolation. Og det fungerer fint, det er jo fornuftige borgere, men vi skal også være gearet, hvis ikke er lige fornuftige«, siger Søren Brostrøm.
Analyse efter Patient 0 i Danmark: Jo, det er bare en forkølelse. Så hvorfor er vi i nødberedskab?Tvang er nu muligt
Fremover kan der fortsat »iværksættes tvangsmæssig vaccination inden for et nærmere afgrænset område eller af en nærmere afgrænset personkreds«, som står der i epidemiloven, men endnu findes ingen covid-19-vacciner.
Folk, der enten er smittede med covid-19 eller antages at være det, kan blive påbudt at »lade sig undersøge af en læge, og at vedkommende om nødvendigt skal lade sig indlægge til observation på et sygehus«.
Den regionale epidemikommissioner kan »påbyde« enhver, der lider af covid-19 at lade »sig isolere og om nødvendigt indlægge på sygehus«. Sker det ikke, kan det ske ved »tvangsindlæggelse på sygehus ved politiets hjælp«. Dødsfald efter formodet covid-19 kan »påbyde, at obduktion skal ske«.
Særlige områder med smitte kan »afspærres«, og der vil være muligt at »forbyde offentlige arrangementer«.
Søren Brostrøm fastslår, at personrettede tiltag altid vil starte med påbud, ikke tvang.
»Når vi tager de her skridt i den situation, vi står i nu med inddæmningsstrategien, er det fordi, vi gerne vil give epidemikommissionerne mulighed for påbud om eksempelvis isolation. Hvis påbud brydes, kan politiet, så gøre noget. Det handler altid om konkrete risikosituationer. Og det er vigtigt at sige, at bestemmelserne kun gælder patienter, der er coronasmittede eller antaget smittede, det gælder ikke raske«, siger Søren Brostrøm.
»Det er et værktøj, vi ønsker i værktøjskassen«, siger han.
Mette Hartlev, professor i sundhedsret ved Københavns Universitet fastslår, at det er muligt at få prøvet eventuelle tvangsforanstaltninger ved domstolene, hvis den syge er uenig i en vurdering.
»Men de her tiltag må alene tages i brug, hvis der både er et sagligt og et nødvendigt grundlag. Det er radikale indgreb, frihedsberøvelse eksempelvis, men ud fra en konkret vurdering, hvis det kommer dertil«, siger hun.
Professor: Det er rettidig omhu
Selvom de statslige muligheder lyder ret dramatiske, kalder epidemiprofessor det for »rettidig omhu«.
»Vi ved ikke, hvordan den her epidemi vil forløbe globalt og i Danmark. Der er scenarier, hvor det tyder på en mild epidemi, også i Danmark, og hvor vi ingen store problemer får. Men der er også de alvorlige scenarier i modsatte ende, den store pandemi, som vi ikke skal ønske os. Derfor er det godt, at vi nu får afklaret de juridiske aspekter, før vi står midt i en orkan, for vi skal have de nødvendige instrumenter til rådighed, alt efter scenariet«, siger Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin og epidemiekspert på Rigshospitalet og Københavns Universitet.
»Epidemiforebyggelse er altid et utaknemmeligt job. Enten gør myndigheder og sundhedsvæsenet alt for meget og tager alt for drastiske midler i brug, så kritiseres man for at overragere, hvis nu det viser sig, at det ikke blev den store frygtede epidemi. Ellers også, hvis den store epidemi kommer, kritiseres man for at have gjort alt for lidt. Nu gør vi os klar, og så må vi se, hvor det ender«, siger han.
fortsæt med at læse
