Efter regeringens historiske nedlukning af store dele af Danmark sent onsdag aften indføres nu en radikal ændring af det danske sundhedsvæsenet i kampen mod det coronavirus, der giver sygdommen covid-19.

Det er slut med at bruge enorme kræfter på at opspore alle, der potentielt er smittet med coronavirus.

Nu skal smitteundersøgelser og behandling fokuseres på de mest syge. Fokus er nu på dem, der har eller risikerer alvorlige sygdomsforløb.

Derfor skal danskerne bruge sundhedsvæsenet anderledes end for blot få dage siden.

Sundhedsstyrelsen har netop udsendt nye retningslinjer for, hvordan coronavirus skal håndteres i sundhedsvæsenet. Her er, hvad du skal gøre:

• Patienter med lette symptomer på sygdom, der måske, måske ikke er covid-19: Bliv hjemme.
• Patienter, der har det skidt: Ring til egen praktiserende læge eller vagtlægeordningen, der vurderer sygdomsgrad og behov for lægehjælp og eventuel hospitalshjælp.

»Den nye strategi indebærer, at vi skifter fra at have fokus på alle dem, der har været i risikoområder, og hvor mange har lettere grad af sygdom, til at have stort fokus på dem, der bliver så syge af coronavirus, at de har brug for et sundhedsvæsen«, siger Helene Blisted Probst, centerchef i Sundhedsstyrelsen.

Du må ikke tage hen til din praktiserende læge i tilfælde af sygdom, særligt i luftvejene, du skal ringe først.

For at de praktiserende læger får tid til at håndtere en epidemi, vil alle ikke-akutte patienter som for eksempel årskontroller udsættes.

Sygdom, der måske er covid-19, giver alt fra milde symptomer på øvre og nedre luftvejsinfektion til svær nedre luftvejsinfektion.

Typiske symptomer er feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine, muskelømhed. Ved forløb, der udvikler sig alvorligere, får den covid-19-syge også før eller senere åndenød.

Mennesker smittet med covid-19 kan inddeles i tre grupper alt efter sværhed.

• Patienter med et mildt forløb, omkring 80 procent: I dette forløb vil der sjældent være behov behandling fra sundhedsvæsenet.

• Moderat alvorligt forløb, omkring 15 procent, hovedsageligt ældre og kronisk syge: Der er behov for indlæggelse på et hospital, men patienten klarer sig igennem infektionen uden behov for indlæggelse på intensivt afsnit.

• Alvorligt forløb, omkring 5 procent, hovedsageligt ældre og kronisk syge: For sådanne patienter vil behovet for supplerende iltbehandling øges, og mange vil opleve, at de udtrættes og derfor får behov for indlæggelse på intensivt afsnit til respiratorbehandling. Dette er naturligvis en alvorlig tilstand, men erfaringerne fra Kina viser, at størstedelen klarer sig igennem forløbet og overlever.

fortsæt med at læse

Apoteker rationerer medicin for at undgå hamstring