Hvem afgør, hvilke værnemidler ansatte i sundhedsvæsnet skal bruge for at beskytte sig mod smitte med coronavirus?
»Det er et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut. Sundhedsstyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe, der laver retningslinjerne med input fra blandt andet os, Dansk Selskab for Infektionsmedicin, de praktiserende læger og under hensyntagen til arbejdsmiljøregler. Vi ser også på, hvad WHO og det europæiske center for forebyggelse og kontrol af infektionssygdomme siger«.
Der er løbende lavet ændringer i retningslinjerne. Er det, fordi I baserer kravene på, hvilke værnemidler der er tilgængelige?
»Vi tilpasser retningslinjerne, når vi får ny viden om sygdommen. I begyndelsen vidste vi ikke så meget om sygdommen, og så anbefaler man, at man benytter et maksimum af værnemidler. Siden har vi så fundet ud af, at coronavirus smitter ved kontakt- og dråbesmitte, og derfor kan man i mange situationer nøjes med at bære mundbind. Der er dog bestemte procedurer, for eksempel når man lægger folk i respirator, der laver aerosoler (dråber, red.), og så skal man bære en FFP3- eller FFP2-maske«.
Det er ikke dokumenteret, at mundbind beskytter mod smitte med virus. Hvorfor anbefaler I så, at personalet i langt de fleste situationer bruger netop dem?
»Hvis du skal give en garanti for, at noget beskytter mod virus, skal det omfatte alle slags virus, også mæslinger og skoldkopper, som smitter gennem dråbekerner, der kan holde sig i luften i lang tid. Coronavirus smitter ikke gennem dråbekerner, men gennem direkte kontakt og aerosoler, som er større end dråbekerner og derfor hurtigere synker til jorden. Derfor kan man bruge mundbind til at beskytte sig mod smitte«.
Er man beskyttet, hvis man bliver hostet på, mens man bærer mundbind?
»Ja, det er man. Et host frigiver i princippet aerosoler, men i så begrænset omfang, at det er at betragte som sprøjt og stænk. Og dét beskytter kirurgiske mundbind imod«.
Når man ser billeder af læger fra Italien, har de fleste heldragter på. Hvorfor skal dansk sundhedspersonale bruge kitler i stedet for?
»Da covid-19 ikke smitter gennem luften, er det ikke væsentligt, at man bærer heldragter. I Italien kan der desuden have været tale om kohorteisolation, hvor mange smittede ligger på én afdeling. Hospitalerne har også flere steder i Danmark indført dette, og det er en velegnet metode til at passe flere patienter med samme type infektion, hvor man kan beholde samme kittel og maske på og nøjes med at skifte handsker og desinficere hænderne mellem de enkelte patienter. Heldragten kan være mere praktisk at have på, men den er ikke nødvendig i forhold til den måde, virus smitter på«.
Nogle hospitaler genbruger engangsvisirer. Er det et problem?
»Det kommer an på, om de kan gøres ordentligt rent. Hvis det er muligt, mener vi, at man godt kan genbruge dem. Normalt ville vi ikke anbefale det, men nu står vi i en situation, hvor der er nogle mangler, og så må man vurdere, om man hellere vil have engangsudstyr, som er genbehandlet, end intet engangsudstyr«.
Er det sikkert at erstatte visirer med fyrværkeri- eller svømmebriller?
»Hvis de kan gøres tilstrækkeligt rene, så ja. Nu kan jeg kun tale for de fyrværkeribriller, jeg selv har set, og dem, mener jeg, man kan genbruge. Øjenslimhinderne skal være beskyttede – det er det, som er vigtigt«.
Er læger, sygeplejersker og plejepersonale godt nok beskyttet mod smitte med corona?
»Ja. Det vil jeg mene«.
Mange ansatte i sundhedsvæsnet er bekymrede over manglen på værnemidler. Skal de bare slappe af?
»Det er i hvert fald, hvad vi har svaret. Bare ikke lige med de ord«.
Mundbind
Sundhedspersonale skal bære mundbind, når de er tæt på en patient med mistanke om coronasmitte. Det er ikke dokumenteret, at mundbind beskytter mod virus. Personalet kan dog give patienten mundbind på for at mindske smittespredning.
FFP3
Når patienter skal lægges i respirator, have suget slim fra luftvejene eller have særlige former for hjælp til vejrtrækningen, kan større mængde virus blive hængende i luften som dråber i et kort tidsrum. Derfor skal læger og sygeplejersker i disse situationer bære FFP3-masker, som filtrerer mindst 98 pct. af viruspartiklerne dråberne med virus fra.
FFP2
I stedet for FFP3-masker kan personalet også bruge FFP2-masker, som filtrerer mindst 94 procent af viruspartiklerne dråberne med virus fra.
Visir
Virus kan smitte gennem slimhinderne i øjnene. Derfor skal sundhedspersonalet bære beskyttelsesbriller eller visir, når de er tæt på en patient med mistanke om smitte, for eksempel når de tester for coronavirus.
Briller
På flere sygehuse og i plejesektoren bruges fyrværkeri- eller svømmebriller, da visirer og de gængse beskyttelsesbriller kan være svære at skaffe.
Handsker
Handsker skal bruges ved al fysisk kontakt med patienter med mistanke om coronasmitte.
Langærmet engangsovertrækskittel
Væskeafvisende overtrækskitler skal bæres ved direkte kontakt med personer, der er mistænkt for smitte. Også væsketætte kitler bruges, men er ikke en nødvendighed.
Forklæde
Engangsforklæder af plast findes med og uden ærmer. Langærmede forklæder kan i mange situationer erstatte de væskeafvisende kitler.
Grafik: Emilia Michalsdotter