Ved coronavirus kan der komme en irritationstilstand i lungevævet, så patienten risikerer at få et lungesvigt og har brug for hjælp til at trække vejret.
Sker det, så kan det være en god idé at lægge en patient i en respirator.
Der er to måder, hvorpå man kan bruge respiratoren alt efter patientens tilstand.
Den ene kaldes ’støttende ventilation’. Patienten er vågen og trækker selv vejret, men respiratoren hjælper med ekstra luft.
Den anden kaldes ’kontrollet ventilation’. Patienten kan slet ikke trække vejret og vil derfor skulle bedøves og få luft fra respiratoren et antal gange i minuttet. Læger kan ikke skrue respiratoren op på mere end de 100 procent. Er det ikke nok, kan man give medicin eller lægge patienten på maven, så lungerne bliver klemt sammen på en anden måde.
Når patienten skal i respirator, gives der sovemedicin, smertestillende og noget til at afslappe musklerne. Herefter føres der et instrument med lys i enden, kaldet laryngoskop, ned bag tungen, så man kan se strubelåget og herefter indføres en plastikslange i luftrøret. På plastikslangen sidder en lille luftpude. Den pustes op ved stemmebåndene, så der ikke kan komme snot, opkast eller andet væske ned i lungerne.
Plastikslangen kobles til respiratoren, hvor man kan justere iltniveauet. Normalt får vi 21 procent ilt ind ved vores vejrtrækning. På respiratoren kan der skrues op indtil 100 procent. Patienten kan ikke tale så længe plastikslangen er indført.
Respirator-5
Når en patient når ned på et iltbehov på omkring 30-35 procent og er vågen, vil man ofte kunne tage patienten ud af respiratoren. Antallet af timer og dage i respirator afhænger af, hvor syg patienten er. Sundhedsstyrelsens estimat er to uger for coronaramte. Men det er endnu usikkert, om det vil holde. Det er svært at bruge italienske og kinesiske data, da Danmark ikke behandler på præcis samme måde.
Respirator-7
Coronapandemien er kommet så hurtigt, at man reelt set ikke ved, hvilke skader coronapatienter i respirator kan få. Ved respiratorbehandling og kritisk sygdom ses ofte midlertidig påvirkning af hjernen, hvor patienten er forvirret i nogle uger. Samtidig oplever mange patienter, at musklerne svinder meget hurtigt ind, da de har været sengeliggende undervejs. Man får derfor en svag muskelstyrke. Nogle patienter risikerer at få nyresvigt.
fortsæt med at læse
