Forleden morgen tog jeg en radikal beslutning efter endnu en nat med sammenklistrede øjenlåg og ekstrem kløe, der kun blev værre, da jeg ikke kunne holde nallerne væk. Vågnede med hævede øjenlåg og lignede mest af alt en groggy bokser, der for længst burde være gået på pension.
Jeg gik ud på badeværelset, greb min hårtrimmer og flåede det plastikstykke af, som sikrer en nogenlunde præsentabel længde på et par centimeter. Det skarpe skær var blottet, jeg førte målrettet maskinen gennem lokkerne, der dalede ned i vasken en efter en og efterlod en knap synlig en millimeter lang hårpragt tilbage på issen.




























