Bevæbnet med en lyserød klud og en flaske desinfektionsmiddel var jeg forleden udpeget som covid-19-vagt under et internt svømmestævne i min datters klub. Med ’crew’ på trøjen vandrede jeg med faste intervaller rundt i det ene omklædningsrum og tørrede flader, håndtag og andre greb af for at fjerne eventuelle spor af coronavirus. Det var wax on, wax off som i filmklassikeren ’Karate Kid’.
For de fleste af de 8-12 år gamle svømmere var det første gang siden februar, de var til et stævne, hvor de med sommerfugle i maven kunne prøve sig af mod hinanden og mod egne bedste tider. De havde set frem til det. Talt om det længe. De er dygtige børn, som træner en håndfuld gange om ugen, men som under epidemien har gjort det under særlige betingelser og regler. Sådan var det også til stævnet.
