Du skal gå med mundbind. Sprit de hænder af. Tør tastaturet på jobbet. Hold afstand. Du bør lade dig teste to gange om ugen. Isoler dig, hvis du har været tæt på en smittet. Lad være med at invitere for mange hjem. Du bør hverken synge eller råbe. Mød andre udenfor. Det er bedst. Mere sikkert. Minimer risiko for smitte. Du skal fremvise negativt testsvar. Gå hjem fra byen før midnat. Bliv ved. Hold fast. Sprit af. Gnub aldrig skuldre med fremmede. Restriktioner. Retningslinjer. Regler. Råd. Rettesnore. Husk dem alle. Glem dem aldrig.
Listen synes endeløs over alt det, vi borgere stadig skal og bør, selv om epidemien er under kontrol, og til trods for at der hver dag er tusindvis af borgere, der får sprøjtet immuniserende væske ind i kroppen for at bremse virussen i at finde nye værter. Så kan det for helvede ikke snart stoppe? Inklusive bandeord tænker mange nok sådan i disse dage. Myndighedernes topfolk siger det oven i købet ligeud: Selv hvis smitten stiger til en mindre tredje bølge, er der næppe risiko for røde kurver. Vores hospitaler vil ikke blive oversvømmet af en syndflod af syge, forpustede mennesker.
