Da Pia Allerslev, tidligere borgmester i København, i 2020 fortalte på Facebook, at hun var testet positiv for covid-19, blev hun rost for at stå frem. På det tidspunkt var det tabu at være smittet. Det lå i kortene, at man selv havde været ude om det. At man ikke havde sprittet af og holdt afstand. I dag er pendulet svinget, og på et pressemøde i januar blev det italesat, at man skulle leve nogle meget aparte liv, hvis man ikke blev smittet med corona. Så nu er det nærmest skamfuldt, hvis man ikke kan præstere en positiv test og dermed bidrage til flokimmuniteten. Sygdommenes hierarki er ikke en fast størrelse, men nogle kendetegn går igen.
Hiv-sygdommen var fra begyndelsen tabuiseret i en sådan grad, at det i de første år var muligt at være anonym i systemet som hiv-positiv og blive registreret som ’Anders And’. Denne mulighed for anonymisering ophørte dog hurtigt, i takt med at danske hiv-positive manifesterede sig som en stærk aktionsgruppe, der fik sat aids på den politiske og medicinske dagsorden.
