Brug påsken til at give dine faste ritualer et sundhedstjek. Små justeringer kan gøre en stor forskel.

Bente Klarlunds klumme: Coronaen viste det: Vi kan hurtigt ændre vores vaner

Behold måltiderne, men prøv at vælge noget sundere mad. Foto: Peter Hove Olesen
Behold måltiderne, men prøv at vælge noget sundere mad. Foto: Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

Påskefrokosten er et samlingspunkt for familie og venner. Man skal hverken være dansk eller kristen for at sidde med om bordet. Alligevel har påskefrokosten sin rod i en kristen højtid, der igen har sin rod i en jødisk højtid. Men det er nok de færreste, der mindes israelitternes flugt fra Egypten eller Jesus og disciplene i Jerusalem, når de sætter sig ved påskefrokostbordet. Vi tænker snarere på ferie, forår og fællesskab.

I Det Gamle Testamente består påskemåltidet af helstegt lam, usyret brød og bitre urter. Lammet refererer til blodet på døren, der frelste israelitterne fra døden. Det usyrede brød er symbol på, at israelitterne måtte forlade Egypten i en sådan hast, at brødet ikke kunne nå at hæve. De bitre urter minder om fangenskabets bitre år i Egypten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her