Unge læger skal mere i almen praksis under deres uddannelse. Og der kommer op til 25 nærhospitaler. Det indgår i sundhedsreformen, som alle partier er med i.
Aftalen rummer tiltag for samlet 6,8 milliarder kroner over de næste otte år, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde, hvor sundhedsaftalen præsenteres.
»Det er måske vigtigst af alt en styrkelse af det nære sundhedsvæsen«, siger Magnus Heunicke på pressemødet.
Her er begejstringen blandt nogle af aftalepartierne moderat.
»Når jeg ser på aftalen, må jeg nok også konstatere, at det her er en lille prut, som ikke løser de enorme udfordringer, vi står med i sundhedsvæsnet«, siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, på et pressemøde.
Ordføreren ærgrer sig særligt over, at aftalen ikke indeholder et konkret lønløft til sundhedspersonalet, som kan sikre fastholdelse og rekruttering.
»Det er rigtig vigtigt, at vi afsætter midler til at bygge sundhedshuse, men patienter bliver jo ikke sikret forebyggelse og behandling af mursten«, siger Peder Hvelplund.
Når Enhedslisten trods kritikken er med i aftalen, skyldes det, at den også indeholder gode elementer, pointerer Peder Hvelplund. Han mener blandt andet, at aftalen anerkender, at der er et problem med strukturel ulighed i sundhedsvæsnet, som betyder, at nogle borgere ikke har råd til sundhed.
Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, kalder reformen, som alle Folketingets partier står bag, for »en fin lille aftale«.
Og Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Jens Kristian Thulesen Dahl, beskriver reformen som en aftale, der sætter en vigtig retning, men hvor der ikke er særligt mange penge af gøre godt med.
»Man kan diskutere, om den berettiget kan kaldes en reform. Men den tager nogle gode skridt i forhold til at styrke det nære sundhedsvæsen«, siger DF-ordføreren.
Vil løse lægemangel
Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, fremhævede især ét element.
»Nu får vi løftet, så vi kommer op i hvert fald i 2035 og når 5.000 praktiserende læger, og det kommer til at løse det behov, der også er fremadrettet«, siger han.
Aftalen om at øge antallet af praktiserende læger 40 procent vil da også løse lægemangel, siger formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Jørgen Skadborg.
»Det er vejen til at løse lægemanglen i yderområderne«, siger lægeformanden som reaktion på den brede politiske sundhedsaftale, der er præsenteret fredag.
Det forudsætter ifølge lægerne dog, at man uddanner flere speciallæger i almen medicin, og her kunne lægeformanden godt have ønsket en mere konkret melding fra politikerne.
»Man er nødt til at skrue op for kapaciteten på lægeuddannelserne for at nå i mål med ambitionen«, siger Jørgen Skadborg.
Som det er nu, er der kapacitet til 350 uddannelsesforløb om året. Det tal skal hæves, hvis ambitionen skal indfris, mener lægeformanden.
»Hvis man uddanner tilstrækkelig mange praktiserende læger, så skal de nok fordele sig rundt i landet, efterhånden som stillinger opstår«, siger Jørgen Skadborg.
Nærhospitaler og praksispligt
S-regeringen havde i sit sundhedsudspil lagt op til op mod 20 nærhospitaler, der reelt bedst kan beskrives som udvidede store sundhedshuse. Det er uklart, hvor alle nærhospitaler skal placeres i landet. Men det kan eksempelvis være i nedlagte sygehuse.
Regeringen havde også lagt op til en såkaldt tjenestepligt, hvor alle læger skulle ud og arbejde hos en praktiserende læge. Men den del er altså landet på, at de unge læger under deres uddannelse får en såkaldt praksispligt. Det betyder, at lægerne skal op på et halvt år mere i almen praksis og skal bruge mindre tid på sygehusene.
»Det giver rigtig god mening, og det er noget, vi har ønsket i mange år, at det skal være sådan«, siger Jørgen Skadborg.
Regeringen havde også spillet ud med en række forebyggelsesinitiativer i forhold til mindre alkohol og tobak til de unge. Men det er ikke en del af aftalen. De forhandlinger kommer til at foregå for sig selv, siger Heunicke (S).
»Næste uge tager vi hul på de forhandlinger om de resterende elementer om forebyggelsen. Det var rigtigt at dele det op, fordi vi fik den her brede aftale, vi gik efter«, siger han.
Mere behandling i eget hjem
Som led i aftalen skal mere diagnosticering og behandling af sygdomme fremover foregå i eget hjem. Med reformen vil man blandt andet styrke det digitale i sundhedsvæsnet. Hjemmebehandlingen skal til dels forankres i de 25 nærhospitaler, som aftalepartierne ønsker etableret over hele landet. Nærhospitalerne skal tilbyde borgere virtuelle konsultationer og bidrage til øget brug af hjemmebehandling, fremgår det.
»Omstillingen til det nære sundhedsvæsen indebærer optimal brug af digitale løsninger, der blandt andet skal understøtte, at mere behandling kan foregå i patientens eget hjem«, hedder det i aftalen.
Man vil også undersøge muligheden for at tilbyde flere udvalgte patientgrupper at blive omfattet af telemedicinske tilbud. Det kan være patienter med knogleskørhed, som indlægges i eget hjem gennem brug af digitale løsninger til monitorering.
Vil styrke den nære indsats
Baggrunden for sundhedsreformen er et ønske om at styrke den nære indsats efter en årrække med målrettet fokus på specialisering og centralisering i supersygehuse. Den udvikling skal suppleres, mener aftalepartierne, med behandling tættere på borgerne, da der kommer flere ældre og kroniske patienter, som skal kunne få behandling tættere på deres hjem.
Driftsdelen af sundhedsreformen finansieres hovedsageligt gennem reserven til land, by og sundhed. Desuden findes midler fra afgifter på nikotinprodukter og afvikling af afvikling af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsnet (Ikas).
»Vi er meget glade for for at få lagt de største sten ud til at få styrket patienternes rettigheder«, siger Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, på et pressemøde, hvor en ny sundhedsaftale præsenteres.
Han peger blandt andet på, at den enkelte patient med aftalen får ret til en patientansvarlig sundhedsperson.
Opdateres ...
Ritzau
fortsæt med at læse
