For et halvt år siden rettede Folketingets statsrevisorer en relativt hård kritik mod regionerne og Sundhedsministeriet for at have været dårligt forberedt på en pandemi.
De fandt det »meget utilfredsstillende«, at de fem regioner ikke havde lagt planer for, hvordan de ville sikre, at sundhedsvæsnet havde nok værnemidler som mundbind, masker og kitler til at beskytte mod overførsel af en smitsom sygdom.
Nu kommer reaktionen så fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).
Hun skriver i et svar til statsrevisorerne, at hun »anerkender, at Danmark kunne have været bedre forberedt, og der planlægnings- og beredskabsmæssigt er et forbedringspotentiale at indfri«.
Egentlig er det paradoksalt, at svaret netop kommer fra Sophie Løhde.
For hun havde intet ansvar i Sundhedsministeriet, da en ny og ukendt virus for tre år siden spredte sig fra Kina til resten af verden. For bordenden sad derimod socialdemokraten Magnus Heunicke, der nu bestrider posten som miljøminister, alt imens Sophie Løhde siden midten af december har været indenrigs- og sundhedsminister i SVM-regeringen.
Det er fast procedure, at en minister giver et formelt skriftligt svar på en kritik fra Statsrevisorerne inden for sit område. Forhistorien er, at Rigsrevisionen i 2021 besluttede at se nærmere på, i hvilket omfang Danmark var forberedt på en pandemi, da første bølge af covid-19 ramte.
Allerede dengang havde der længe været kritik af, at Danmarks beredskabsplan for pandemier var forældet, og særligt var der fokus på manglen på værnemidler hos sundhedspersonale, hvilket blandt andet blev set som medvirkende årsag til, at covid-19 ramte beboere på plejehjem hårdt.
Det var kritisk
På baggrund af Rigsrevisionens kritiske beretning kom Statsrevisorerne med tre bemærkninger.
De fandt det utilfredsstillende, at Sundhedsministeriet og fire regioner ikke havde sikret, at sygehusberedskabet var forberedt på at håndtere en pandemi, og de fandt det meget utilfredsstillende, at ingen af de fem regioner havde planer for, hvordan de ville sikre, at der var værnemidler nok:
»Fra marts 2020 og frem til midten af april 2020 var forsyningssituationen af værnemidler så kritisk, at der var risiko for, at sygehuspersonale og patienter på enkelte sygehuse eller afdelinger i visse situationer ikke havde adgang til alle anbefalede værnemidler«, lød det.
Endelig var Statsrevisorerne tilfredse med, at regionerne fik skabt kapacitet på hospitalerne, »så alle covid-19-patienter kunne behandles«.
Set i bakspejlet var det sidste punkt et område, hvor Danmark adskilte sig fra mange andre lande, hvor sygehusene blev overbebyrdet under den første coronabølge med markant højere dødstal til følge, end vi har set i Danmark.
Lande som Italien, Spanien og Storbritannien havde i den indledende fase store problemer med at få behandlet de mange patienter, og mange covid-19-ramte, fortrinsvis ældre, borgere nåede aldrig at få hjælp på hospitalet, inden den nye sygdom havde taget livet af dem.
»Uanset specifik planlægning for pandemier var samtlige regioner i stand til hurtigt og effektivt at indføre store omorganiseringer, så behandlings‐ og intensivkapaciteten blev tilfredsstillende udvidet til covid‐19-patienter«, skriver Sophie Løhde i svaret.
Faktisk fik hospitalerne slet ikke brug for alle de respiratorer, der blev fundet frem fra fjerne lagre og kældre. Den første bølge af indlæggelser på hospitalerne toppede omkring 1. april 2020, tre uger efter at samfundet var blevet lukket delvis ned for at begrænse overførslen af smitte.
»Dog medførte covid-19 et kraftigt fald i planlagte operationer i perioder«, konstaterer Løhde.
Mere end blot influenza
Svaret rummer referater af de fem regioners svar på kritikken fra statsrevisorerne. Sophie Løhde konstaterer, at »regionerne under ét anerkender kritikken« af, at de ikke var tilstrækkeligt forberedt på en pandemi, men anerkender samtidig, at »Sundhedsstyrelsen kunne have vejledt regionerne mere uddybende i forhold til at leve op til Sundhedsstyrelsens vejledning for beredskabet«.
Der er oprettet en helt ny myndighed, Styrelsen for Forsyningssikkerhed, som ved fremtidige kriser som f.eks. pandemier har ansvar for at sikre, at sundhedspersonale har værnemidler nok, og det er besluttet, at der altid skal være et lager til »seks måneders pandemiforbrug«.
Sundhedsstyrelsen vil opdatere sin pandemiplan fra 2013 (som var rettet mod influenza) til en epidemiplan, der skal forholde sig til andet end influenza og afdække »fremtidige trusler« fra smitsomme sygdomme. Den ventes klar i starten af 2024.
fortsæt med at læse
