Alle kroppe er smukke, du er ikke bare et tal på en vægt, og elsk dig selv, som du er. Kropspositivismen var en reaktion på fotomodellernes uopnåelige ydre og havde rødder i tyk-aktivismen. Men da kropspositivismen udviklede sig fra et forfriskende oprør til mainstream med Dove’s ’Real Beauty’-kampagne og ugeblade, der pludselig elskede alle kropstyper, skete det forventelige. Der opstod en modreaktion på kropspositivismen.
I Videnskab.dk kan vi læse, at det faktisk er så godt som umuligt altid at elske sin krop. Faktisk er det også sådan, at vi får det værre med os selv, hvis det slår fejl, altså det der med at elske vores krop. Kropspositivismen er derfor i disse år ved at blive afløst af en ny måde at tænke på benævnt ’kropsneutralitet’, som er mere end blot en mellemting mellem de polariserende budskaber om enten at elske eller hade sin krop.
