Autoimmune sygdomme rammer vilkårligt som sort uheld, men de senere års forskning peger på, at vores livsstil også spiller en rolle. Især i den vestlige verden er autoimmune sygdomme i stigning, skriver Bente Klarlund i denne klumme.

Bente Klarlunds klumme: Autoimmune sygdomme er i kraftig stigning

I blodprøver kan man spore antistoffer, kroppens immunsystem har dannet for at kunne gå til angreb på særlige bakterier. Men nogle gange tager systemet fejl, og der udvikler sig en autoimmun sygdom, hvor antistofferne går til angreb på kroppens egne proteiner.   Foto: Sara Galbiati
I blodprøver kan man spore antistoffer, kroppens immunsystem har dannet for at kunne gå til angreb på særlige bakterier. Men nogle gange tager systemet fejl, og der udvikler sig en autoimmun sygdom, hvor antistofferne går til angreb på kroppens egne proteiner. Foto: Sara Galbiati
Lyt til artiklen

Dit immunforsvar er designet til at eliminere virus, bakterier og andre fremmedlegemer, men af og til går noget galt, og så kan dit immunsystem gå til angreb på din egen krop. Det kalder vi autoimmunitet – ’auto’ betyder ’selv’ på græsk.

Der findes talrige forskellige autoimmune sygdomme, hvoraf de mere kendte er psoriasis, kronisk leddegigt, lupus, sklerose og type 1-diabetes. Autoimmune sygdomme rammer først og fremmest som sort uheld, men de senere års forskning peger på, at vores livsstil spiller en rolle.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her