Klyngehovedpine, der også kaldes Hortons hovedpine, er arvelig i betydelig grad.
Det viser et internationalt metastudie med deltagelse af danske forskere fra Rigshospitalet og Københavns Universitet.
»Vi kan nu forklare en stor del af klyngehovedpinen med genetiske variationer. Det understreger, at der er en væsentlig biologisk årsag til klyngehovedpine«, siger Anja Sofie Petersen til Ritzau. Hun er læge, ph.d. og en af forskerne bag det nye studie, som bygger på data fra mere end 36.000 personer, heraf 492 danskere.
Studiet viser, at det er variationer af ni specifikke gener, der bærer forklaringen på 14,5 procent af risikoen for sygdommen. Fire af de ni geners betydning for klyngehovedpine har ikke tidligere været kendt, men alligevel kommer konklusionen ikke bag på Hanne Johannsen, formand for Migræne og Hovedpineforeningen, der er en dansk patientforening med 1.100 medlemmer.
»Langt de fleste hovedpinesygdomme er arvelige, og de, der lider af Hortons hovedpine, ved godt selv, hvis det løber i deres familie«, siger hun.
»Men det er naturligvis fint, at det bliver slået fast i forskningen, at Hortons kan være arvelig. Det er jo første skridt til, at man måske kan begynde at gøre noget ved den forfærdelige hovedpine, som også kaldes selvmordshovedpine, fordi den er er så slem«.
Hortons hovedpine er netop en meget smertefuld og intens form for hovedpine. Den er halvsidig, sidder bag øjet, og kommer i en serie af anfald kaldet klynger – derfor er hovedpineformen også kendt som klyngehovedpine. Mere end 5.000 danskere lider af klyngehovedpine, størstedelen af dem er mænd.
Hanne Johannsen, 75 år, lider ikke selv af Hortons hovedpine, men af en slem migræne, som det meste af livet har sendt hende under dynen bag nedrullede gardiner og med en brækspand ved hendes side cirka tre gange om ugen.
»Hele systemet sætter ud. Det var værst, mens jeg arbejdede og havde et stressende job i et reklamebureau. Det er blevet bedre nu, hvor jeg er pensionist, men for mig er det en kronisk sygdom«.
Migræne er ligesom klyngehovedpine arvelig, og både hendes søn og to af hendes børnebørn har døjet med sygdommen i teenageårene, men er heldigvis vokset fra den.
»Jeg har ikke selv haft skrupler ved at sætte børn i verden af frygt for, at de skulle arve min hovedpine. Migræne er et vilkår i min familie – vi er mange, der lider af det. Men i foreningen oplever vi ikke så sjældent, at hårdtramte medlemmer med både migræne og Hortons hovedpine ikke tør få børn«, fortæller Hanne Johannsen.
»Ikke blot af frygt for at give sygdommen videre, men også fordi det kan være komplet uoverskueligt at gennemgå en graviditet uden medicin mod hovedpinen«, siger hun og forklarer, at den stærke smertestillende medicin ikke må tages af gravide.
Rygning har indflydelse
Det nye studie viser ikke kun, at hovedpinen er arvelig. Det viser også tydelige tegn på, at der er en sammenhæng mellem rygning og klyngehovedpine. Det gælder især de rygere, der dagligt ryger mere end en pakke cigaretter.
»Den nye viden om arvelighed af klyngehovedpine og sammenhængen med rygning er et ekstra godt argument for, at de, der har klyngehovedpine i familien, afstår fra rygning«, siger Anja Sofie Petersen.
Det kræver dog yderligere undersøgelser at fastslå, om rygning er en medvirkende årsag til klyngehovedpine, og om rygestop kan have en effekt på sygdommen på længere sigt.
Sundhedsstyrelsen fraråder generelt rygning, men har man klyngehovedpine, er det især vigtigt, at man holder sig fra cigaretterne.
»Rygning er en risiko for hjertesygdomme. En stor del af den medicin, som gives ved hjertesygdomme, må patienter med klyngehovedpine ikke modtage. Man er som patient derfor ringe stillet, hvis man ikke kan modtage den bedste behandling«, siger Anja Sofie Petersen.
Hovedpinen begynder oftest i voksenlivet hos 20-40-årige, men kan også ramme yngre personer.
fortsæt med at læse
