S undhedsvæsenet er i alvorlige vanskeligheder, og mange taler om en akut krise. Men denne akut-krise-retorik er problematisk, fordi den kan medføre, at sundhedsvæsenet kun fokuserer på kortsigtede kriseløsninger. Hvordan fastholder vi sundhedspersonalet, så vi kan få ventelisterne bragt ned? Hvorfor sender vi ikke flere patienter til udlandet, så de hurtigere kan blive opereret? Hvorfor åbner vi ikke nogle flere senge i privat regi, hvor der ikke er lønloft og sygeplejeflugt, så vi hurtigt kan få patienterne igennem?
Man stiller en ligning op, hvor flere og flere bliver syge, mens der er færre og færre sygeplejersker i offentligt regi. Ligningen går ikke op. Den balancerer ikke. Det ville den gøre, hvis vi kunne fastholde og ansætte mere sundhedspersonale. Men endnu vigtigere er det måske, at ligningen også ville gå op, hvis vi undgik, at så mange blev syge og havde behov for indlæggelse.
