Hvad skyldes mine kulderystelser i timerne før feber?
Elin: Jeg har i vinter været syg en del gange og har i den forbindelse bemærket, at jeg får kulderystelser i timerne før, jeg får feber. Hvad er forklaringen? Og når min mand og jeg og vores tre sønner er på skiferie, er jeg den eneste, der fryser, når vi kommer tilbage til hytten, og jeg insisterer derfor altid på at komme først i bad. Jeg fryser og fryser, hvad er forklaringen? Jeg kan bare ikke få varmen, og jeg er desuden konstant træt. Om natten ligger jeg vågen, fordi jeg fryser, selvom rumtemperaturen i soveværelset er lige omkring 20 grader celsius.
Bente Klarlund Pedersen: Du beskriver tre situationer, hvor du fryser, når du er ved at blive syg; når du sammenligner dig med din familie; og ved nattetide, hvor du fryser og ikke kan sove. Der er formentlig også tre helt forskellige forklaringer.
Feber er tegn på, at man har en infektion. Når temperaturen er høj, kan kroppens immunsystem mere effektivt bekæmpe en infektion. Bakterier og virus får de hvide blodlegemer til at udskille stoffer til blodet, som ændrer kroppens indre termostat til f.eks. 40 grader. Derefter vil kroppen opregulere temperaturen ved forskellige mekanismer, indtil den når de 40 grader. Kroppen opregulerer kernetemperaturen ved at holde på varmen. Det sker ved at nedsætte blodgennemstrømningen i huden. Dermed bliver huden kold, og man fryser, men varmetabet mindskes, og kroppen holder således på varmen. Kroppen danner også varme ved at sende signaler til musklerne, som iværksætter kulderystelser, som også bidrager til, at temperaturen stiger. Når temperaturen når det niveau, som kroppens indre termostat er indstillet til, ophører man med at fryse. Du har netop bemærket, at du især fryser, når du er ved at blive syg.
Der kan være flere årsager til, at du fryser mere end andre i familien. Hvis du er lille, kan det være en del af forklaringen. Kropsstørrelsen har indflydelse på, hvor hurtigt man nedkøles, når man f.eks. er fysisk aktiv ved lave temperaturer. Jo mindre man er, jo hurtigere taber man varme, fordi kroppens overflade er relativt stor i forhold til kropsvægten. Hvis du bevæger dig mindre end de andre i familien, når I står på ski, vil dine muskler udvikle mindre varme, og risikoen for nedkøling er større. Dertil kommer, at dit køn spiller ind. Vi kvinder fryser mere end mænd, fordi vi har relativt mindre muskelmasse. Og netop derfor har kvinder førsteret til den varme bruser.
Hvad angår nattesøvnen, så er spørgsmålet om du ikke kan sove, fordi du fryser, eller om du fryser, fordi du er træt. Det er almindeligt, at folk klager over at fryse, når de har sovet for lidt. Vores naturlige døgnrytme indebærer en døgnvariation i kropstemperaturen. Den er højest om aftenen, men falder op til to grader om natten og er lavest på det tidspunkt, hvor vi plejer at vågne. Hvis du er vågen senere, end du plejer, falder kropstemperaturen alligevel, og så oplever du, at du fryser. Træthed og kuldskærhed kan også skyldes et lavt stofskifte som følge af sygdom i skjoldbruskkirtlen. Det kan afklares med en blodprøve. Tal evt. herom med din læge.
Hvilken rolle spiller mit immunforsvar
Peter: Hvis man – som undertegnede – har levet 82 år uden at have haft (konstateret) blærebetændelse, er det da sandsynligvis, fordi der ikke har været nogen, eller fordi mit immunforsvar har nedkæmpet det? I dag er jeg sat på permanent forebyggende antibiotikakur efter en halv snes tilbagevendende akutte udbrud, der er slået ned med antibiotika.
Hidtil har den forebyggende kur virket. Hvilken rolle spiller mit immunforsvar – hvis det stadig findes – for denne kur på længere sigt? Man må gå ud fra, at blærebetændelse også fandtes i tiden før antibiotika; var folks immunforsvar bedre dengang eller døde de bare? De fleste blev jo selvfølgelig heller ikke så gamle som nu!
Bente Klarlund Pedersen: Betændelse i blæren skyldes oftest, at tarmbakterier fra personen selv spreder sig op gennem urinrøret til blæren. Urinvejsinfektioner er ikke nær så hyppigt forekommende hos mænd som hos kvinder, hvor urinrøret sidder tæt på endetarmen og hvor bakterier fra tarmen lettere kommer ind i urinvejene.
Trods det forhold, at bakterier i urinen er sjældnere hos mænd, har du formentlig tidligere haft bakterier i urinen, som er blevet skyllet ud i forbindelse med vandladningen og nedkæmpet af immunsystemet. Omend immunsystemet bliver lidt svagere med alderen, så er det næppe der, du skal finde en forklaring på de tilbagevendende blærebetændelser.
De fleste urinvejsinfektioner hos mænd skyldes delvis afklemning af urinrøret pga. tryk fra en forstørret prostata, som mange mænd oplever med alderen. En forstørret prostata kan være godartet, dvs. at der ikke er tale om kræft, men kan give symptomer som hyppig vandladning, slap stråle og infektioner i urinveje.
Andre årsager til blærebetændelse hos mænd er dårlig blæretømning, hvis der er lang tid imellem store vandladninger, sparsomt indtag af væske i løbet af døgnet, nyresten og blæresten.
Normalt er man tilbageholdende med at bruge antibiotika som forebyggelse af infektioner, men ved tilbagevendende tilfælde af betændelse som i dit tilfælde kan en lang, forebyggende antibiotisk kur være nødvendig.
