Røgfri arbejdstid dræber pausekulturen
Johnny Madsen, SOSU-assistent og koordinator i hjemmeplejens rehabiliteringsteam, er ryger. Men siden Gladsaxe Kommune indførte røgfri arbejdstid 1. januar 2015, er han trappet ned fra 15 til 5 cigaretter om dagen.
»Vi holder meget færre pauser, der er faktisk kun frokostpausen tilbage. Dengang man stadig måtte ryge, var rygerne gode til at tage ikke-rygerne med under armen, så alle fik en pause og noget frisk luft i ny og næ. Men nu har vi slet ingen pauser. Jeg vil vove at påstå, at der kræves mere af os«.



























