Det er piger, der er syv år gamle, når de udvikler bryster eller får deres første menstruation. Og drenge på otte år, hvor testiklerne er blevet større, og musklerne er begyndt at vokse.
På landets børneafdelinger ser man flere og flere børn, der er kommet i puberteten flere år før gennemsnittet. Hormonforstyrrende stoffer kan være en af forklaringerne på, at børnene modner alt for tidligt, mener professor og overlæge Anders Juul på Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion. »Der er en stærk begrundet mistanke om, at de hormonforstyrrende stoffer spiller en rolle. Det ses i alt fald i mange af de forsøg, man har lavet med mus og rotter. Det kan umuligt forklares ved ændringer i vores arvemateriale, for den slags tager meget længere tid«, siger han. Vores miljø og livsstil ændrer sig Anders Juul mener, at forklaringen på, hvorfor nogle børn modner alt for tidligt, skal findes i, at vores miljø og livsstil har ændret sig de seneste årtier. Blandt andet bliver vi udsat for langt flere kemikalier, pesticider og hormonforstyrrende stoffer end tidligere, fortæller han: »Det, vi imprægnerer vores Gore-Tex-sko med og belægningen på vores teflonpander, har under dyreforsøg vist sig at have hormonforstyrrende effekter. Hvis børn bliver udsat for langt flere af de stoffer, så tror jeg bestemt, det kunne være en forklaring«. »Der findes blandt andet en undersøgelse fra Puerto Rico, hvor man for ti år siden havde en epidemi med tidlig brystudvikling hos piger. Hos mange af de børn, man undersøgte, fandt man forhøjede mængder af ftalater. Undersøgelsens metoder er siden blevet kritiseret. Men vi vil gerne be- eller afkræfte, om der er en sammenhæng mellem ftalater og brystudvikling«, siger Anders Juul og tilføjer, at forskerne desuden mistænker fedme og kostvaner for at spille en rolle i forhold til børnenes udvikling. Fostre bliver påvirket af mors vaner En af teorierne er, at de hormonforstyrrende stoffer påvirker børnene allerede i fostertilstanden.
Og at nogle af de skader, der sker, derfor varer hele livet, fortæller overlæge, ph.d. Katharina Main, der forsker i hormonforstyrrelser ved Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion. Moderens adfærd under graviditeten spiller derfor en stor rolle. »Det, vi ved på nuværende tidspunkt, er, at når drenge i fostertilstanden bliver udsat for kemiske stoffer, kan det forstyrre udviklingen af testikler, blandt andet at de ikke er kommet på plads i pungen, når drengene bliver født. På dyr har kemiske stoffer vist sig at kunne medføre mindre sædcelledannelse og mindre hormondannelse«, siger hun og forklarer, at man af den grund også regner med, at de kemiske stoffer kan fremme modningsprocessen hos børn. »Teorien er, at de kan ændre det indre ur, der fortæller kroppen, at nu er det på tide at komme i puberteten. Vi tror først og fremmest, det gælder stoffer, som børnene bliver udsat for, når de ligger i deres mors mave. For det er her, det indre ur bliver indstillet. Men forskningen er ikke nået så langt, at man endnu kan bevise det«, siger Katharina Main. Tal for pubertetsbørn er stigende For 40 år siden var der på landsplan omkring 5 børn om året, der fik stillet diagnosen for tidlig pubertet. De seneste år er tallet steget støt. I 2005 blev der alene til Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion henvist 78 børn med tegn på for tidlig pubertet.
