Ernst Tobisch:
Til den gode klumme om babysprog (9. juni, red.), vil jeg tilføje, at babytegnsprog er mere end bare at give barnet et tidligt sprog.
Babytegn handler også om, at barnet finder sine personlige grænser for mange ting, bl.a. indtag af mad. Babytegn giver det lille barn på kun 12 mdr. muligheden for at sige 'jeg vil gerne have mere' eller 'jeg er mæt' og på den måde allerede i en tidlig alder finde sine egne grænser for, hvor meget mad det vil spise.
Mange børn finder deres grænse for, hvor meget de kan spise, fordi de ikke har mulighed for at sige stop, når far mader dem med havregrøden, og derfor først stopper med at spise, når de er propmætte. Barnet kan prøve at sige stop ved at smide skålen med grød på gulvet, men det bliver tit misforstået.
LÆS ARTIKELKlarlund: Træn hjernen og bliv bedre til at huske Du skriver (19. maj, red.) om forsøget, hvor kun 3 ud af 10 børn kan beherske sig og lade en skumfidus ligge på bordet. Jeg tror, at man ved at bruge babytegn i en forsøgsgruppe på 100 børn sagtens kan komme op på, at 6-7 ud af 10 børn lader skumfidusen ligge.






























