Lyt til artiklen
Nååh, hvor er den nuttet. Sådan lød det fra både børn og voksne, der i vinterferien aflagde den lille næsehorns-kalv et besøg i Københavns Zoo. ’Se, hvor den leger’ og ’den er rigtig fræk’, hvinede børnene af fryd. Og den lille næsehornsunge, der vejede 65 kg ved fødslen og tager 1 kg på om dagen, ser vitterlig vanvittigt sød ud, mens den hopper rundt omkring sin mor, helt ude af stand til at styre sit store hoved, der kun lige akkurat har anlæg til horn.
Næsehornskalven fjoller rundt, helt som den flok børn, jeg har med i Zoo. Hverken næsehornsungen eller de små menneskebørn går i lige linje fra a til b. De leger sig gennem den distance, de tilbagelægger, og gør tilsyneladende en masse formålsløse ting. Men hvorfor gør de det?
