På hjørnet af Østergatan og Kattsundsgatan i et mørkt 70’er-lignende monstrum af en bygning i Malmø på 3. sal sidder Birgitta Larsson med sin tykke grå fletning og taler lavmælt i telefon. Omkring den 60-årige erfarne sjuksköterska er der næsten stille, selv om tre af hendes sygeplejerskekolleger i båsene ved siden af også har gang i lavmælte telefonsamtaler.
»Nej, 38 grader er ikke så slemt, men hvis feberen ikke er gået ned om et par dage, så skal vi pråta sammen igen. Men det er vigtigt, at din pojke spiser. Ja, det er det allervigtigste. Er det en aftale? Hej då«.




























