I Sverige, Norge og Storbritannien har borgerne haft muligheden længe. Men i Danmark er det fortsat umuligt for almindelige forbrugere at købe deres medicin på de sygehuse, hvor de bliver behandlet.
En absurditet, der bør rettes op på, mener Forbrugerrådet Tænk, der opfordrer regeringen til hurtigst muligt at åbne sygehusenes forhaller for en ny type kundevenlige forbrugerapoteker, hvor patienter og pårørende kan købe de lægemidler, de har brug for.




























