Lørdag aften, maj, sidste år. Simon Jakobsen på 21 år har besøg af sin kammerat Magnus Høfler Christiansen. De drikker et par øl, men ikke mere. Simon Jakobsen rejser sig op fra lænestolen og får fornemmelsen, »som alle kender«. Det svimler.
»Det føltes, som om jeg havde rejst mig for hurtigt op«, siger han.




























