Regeringen vil tage penge fra store gymnasier og give til mindre. Politiken har spurgt rektorerne på et stort, mellemstort og mindre gymnasium om, hvad det kommer til at betyde for dem.

»Jeg er stærkt forundret over, at man vil ødelægge noget, der fungerer«

»Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor man nu vil forringe noget, der fungerer og har gjort det i rigtig mange år«, siger Claus Niller, rektor på Roskilde Katedralskole, om regeringens udmelding. Her er nogle af skolens 3. g-elever til terminsprøve i skriftlig spansk. Foto: Finn Frandsen
»Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor man nu vil forringe noget, der fungerer og har gjort det i rigtig mange år«, siger Claus Niller, rektor på Roskilde Katedralskole, om regeringens udmelding. Her er nogle af skolens 3. g-elever til terminsprøve i skriftlig spansk. Foto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

For 10 år siden gik der 300 elever på Bjerringbro Gymnasium. I dag går der 210.

Det dramatiske fald er velkendt i mange provinsområder og skyldes primært demografi. Ungdomsårgangene bliver slet og ret mindre. Og det kan have store konsekvenser for de små gymnasier, fordi deres statsstøtte udmåles efter antallet af elever, der bliver studenter. Færre elever, færre penge. Det kan betyde valgfagstilbud, der ikke oprettes, fordi der ikke er råd. Studieretninger, der må opgives, fordi der er for få elever. Hvilket igen kan medføre færre elever, fordi et gymnasium med færre valgmuligheder er et mindre attraktivt gymnasium.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her