For Michèle Tietze og hendes mand er grænsen ved at være nået. De fleste morgener græder deres søn, Nohr, fordi han ikke vil i børnehave.
»Vi oplever en hverdag, der er kaotisk. Noget af det handler om kompetence, men meget handler om, at der ikke er nok voksne. Personalet gør, hvad de kan, men det er svært med de vilkår, de arbejder under. Jeg har ondt i maven hver dag, når jeg afleverer vores barn«.


























