Til næste år vil 10 ’hvide’ privatskoler i København hver især optage fem elever fra svage familier med indvandrer- eller flygtningebaggrund. Det er i hvert fald ambitionen bag et nyt integrationsprojekt, som blandt andet Københavns Kommune, to privatskoleforeninger og forældre vil præsentere på en konference tirsdag i Bella Center. Baggrunden for initiativet er en for høj koncentration af svage og dårligt integrerede tosprogede elever i en lang række københavnske folkeskoler. Derfor skal de ressourcestærke privatskoler, som i dag slet ikke har nogen tosprogede elever, være med til at løfte integrationsarbejdet. »Alle skoler skal være med til at tage et socialt ansvar, så vi kan få en bedre fordeling af børn både socialt og integrationsmæssigt«, siger børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF), der vil være vært for konferencen. Hvordan finder I de familier, der har mest brug for det? »Det er noget, som vi har brugt meget tid på. Men der er mange problemer forbundet med det. Man forsøger at finde de elever på en respektfuld måde. Det er jo ikke sådan, at man bare siger til nogen, at du tilhører socialklasse fem, så derfor skal du flyttes«, siger Bo Asmus Kjeldgaard. Privatskolerne vil imidlertid ikke direkte blive tvunget til at melde sig i det sociale arbejde. Det er som udgangspunkt en frivillig ordning, hvor privatskolerne selv skal påtage sig ansvaret. »Vi har gennemsnitlig flere tosprogede elever end folkeskolen, selv om de er samlet på færre skoler. På den måde synes vi jo, at vi i en lang årrække har bidraget til at hjælpe med at løse problemet. Men vi vil gerne gøre mere«, siger formand Ebbe Lilliendal Jørgensen fra Dansk Friskoleforening, der sammen med Frie Grundskolers Fællesråd støtter op om initiativet. Trods de to skoleforeningers opbakning er der ingen garanti for, at privatskolerne tilbyder sig, når det kommer til stykket. Hvordan vil I sikre, at skolerne vil samarbejde? »Som forening kan vi være med på sidelinjen og opfordre til og argumentere for, at det er en god ide. Vi har i hvert fald fire skoler, som allerede nu har tilkendegivet, at de kunne være interesserede«, siger Ebbe Lilliendal Jørgensen. Privatskolernes samarbejde har ikke altid været en selvfølge. Af samme grund har blandt andet Socialdemokraterne flere gange forsøgt at tvinge privatskolerne til at tage imod tosprogede. Privatskolerne har forsvaret sig med, at det gjorde de allerede, og at det ikke var deres ansvar at tage sig af folkeskolens problemer. Af samme grund siger flere unavngivne kilder til Politiken, at de private skolers pludselige imødekommenhed skyldes en frygt for lovændringer, der skal enten straffer skolerne økonomisk eller på anden måde indskrænker deres frihed. Finansieringen af det nye initiativ er endnu ikke helt faldet på plads. Som udgangspunkt støtter staten de private skoler med 85 procent af elevomkostningerne. Kommunen vil dække alle omkostninger, der er forbundet med de nye elever, og tilbyde kurser og efteruddannelse til lærerne, så de er rustet til de nye udfordringer. For børnenes skyld 25 procent af kommunens børn går på en privat skole, og forældrene må ofte høre for, at de ikke vil tage del i integrationen. Men det er noget vrøvl, mener journalist Mette Ellegaard, som har to børn på den private Bordings Friskole på Østerbro i København. »Kommuneskolerne tror måske, at vi, der vælger privat- og friskoler, gør det for at hytte os selv og skærme vores børn mod fremmede kulturer. Men forældrene på vores skole vil meget gerne tage medansvar for integrationen«, siger Mette Ellegaard. Sammen med repræsentanter fra andre friskoler har hun været med til at tage initiativ til konferencen. »En af mine pointer er, at mine børn faktisk går glip af noget ved ikke at møde de andre kulturer, der findes lige uden for skoleporten. Det er som barn og gerne i skolen, at de skal lære de tosprogede børn at kende og finde ud af, hvordan deres koder er. Ellers vil de som mange andre hænge fast i en ’dem og os’-retorik«. Hvis dine børn skulle lære de tosprogede at kende, hvorfor valgte du så en ren dansk privatskole? »Ingen skoler i vores kvarter markerede sig som en rigtig god skole. Og så anbefalede nogle venner Bordings Friskole, som er en skole med stor vægt på det sociale og kreative frem for det boglige. Det er meget mere os, og så er det en lille overskuelig skole med kun 18-20 elever i hver klasse«, forklarer Mette Ellegaard.