Idræt, naturfag, design eller kost og motion – et voksende antal folkeskoler i hele landet vælger en markant profil indenfor et bestemt område for at tiltrække flere elever. I Hundige har en profil med fokus på kost og motion vendt en negativ udvikling for to af kommunens skoler. »Skal man drive kommunalskole i det nordlige Greve, så må der noget ekstra til. Forældrene har en smertegrænse for, hvor mange tosprogede, der må være i klassen, så der er nødt til at være noget andet, der får dem til at vælge os«, siger Signe Boegh, skoleleder på Gersagerskolen i Hundige. Særligt tilbud til højtbegavede elever Bellahøj skole i København er Danmarks første idrætsfolkeskole. Og eleverne vælter ind på skolen, der tidligere har haft problemer med elevflugt og voksende andel af tosprogede. I Kolding arbejder man med tanker om en designfolkeskole, der kan samarbejde med den ’voksne’ designskole, byen er kendt for.. Og på en af byens andre skoler, Dyrehaveskolen, hvor andelen af tosprogede elever er på vej mod de 80 procent, og der kun går 300 elever på en skole med plads til 1.000, vil man placere et særligt tilbud for højtbegavede elever, fortæller formand for kommunens uddannelsesudvalg Henrik Larsen (R). »Vi er nødt til at sige, at der er nogle skoler, hvor vi skal lave nogle særligt attraktive tilbud«, siger han. Skolerne er i pagt med samfundsudviklingen De særlige profilskoler oprettes ikke kun for at vende udviklingen for skoler, der er ramt af elevflugt. De er en tendens, der breder sig i mange kommuner, hvor folkeskolen søger at tage konkurrencen op med det voksende antal privatskoler, siger professor Per Fibæk Laursen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. »Private skoler gør sig netop tiltrækkende ved at have en ganske bestemt profil. For at matche det, er det bare for kedeligt at være en almindelig, gennemsnitlig folkeskole – man skal have en særlig identitet og profil«, siger han. Grundlæggende finder han, at profilskoler er i pagt med samfundsudviklingen. »Går vi 25 år tilbage til industrisamfundet, var alle folkeskoler stort set ens. Det var en meget fabriksagtig og standardiseret måde at køre tingene på. Mangfoldighed og variation er en styrke, og det er en logisk konsekvens af, at vi er på vej ind i et videnssamfund, hvor kreativitet og mangfoldighed er i højsædet«, siger han. Tre profilskoler på vej i København København har planer om at oprette tre nye profilskoler 1. august næste år. Den ene bliver international og de to sidste får naturfag og musik-kreativitet som særlige fokusområder. Og de radikale i Borgerrepræsentation vil gå endnu længere og har foreslået yderligere tre internationale skoler. »Vi skal have skoler, hvor en del af undervisningen foregår på engelsk, og hvor de store indvandrersprog er valgfag - arabisk, tyrkisk, spansk og kinesisk, sprog som vi kan tjene penge på som samfund«, siger den radikale skoleordfører Kasper Johansen. Han tror fuldt og fast på, at beslutningen om at blive profilskole kan ruske op i folkeskoler, der er gået i stå. »Jeg er selv lærer, så jeg ved, at sådan et projekt kan give en helt anden ånd på lærerværelset, hvor man siger, at nu er vi noget, nu gør vi noget.«, siger han.