Folkeskolen får en ny og skrappere afgangsprøve

Skolereform. »Vi skal have udviklet afgangsprøverne. De skal afspejle, at man i 8. klasse skal kunne så meget, som man i dag kan i 9. klasse. Vi hæver ganske enkelt niveauet«, siger Tina Nedergaard.
Skolereform. »Vi skal have udviklet afgangsprøverne. De skal afspejle, at man i 8. klasse skal kunne så meget, som man i dag kan i 9. klasse. Vi hæver ganske enkelt niveauet«, siger Tina Nedergaard.
Lyt til artiklen

Eleverne skal præstere bedre ved det grønne eksamensbord i dansk, matematik og sprog for at bestå folkeskolens afgangsprøve.

Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) vil lave afgangsprøven om, så der bliver stillet større faglige krav til eleverne.

Samtidig skal afgangsprøven moderniseres, så den store projektopgave, som alle elever skal skrive i 9. klasse, bliver en del af det pensum, eleverne eksamineres i.

»Vi skal have udviklet afgangsprøverne. De skal afspejle, at man i 8. klasse skal kunne så meget, som man i dag kan i 9. klasse. Vi hæver ganske enkelt niveauet«, siger Tina Nedergaard, der i dag i en kronik i Politiken giver sit bud på, hvordan fremtidens folkeskole vil se ud.

Der bliver ikke tale om gruppeeksaminer

Forslaget om en ny afgangsprøve bliver en del af regeringens oplæg til en skolereform, der fremlægges i slutningen af denne måned.

»I dag har prøverne kun den rolle, at de tester, hvad eleverne har lært. Vi skal i højere grad målrette prøverne efter de forventninger, der er i ungdomsuddannelserne. Ellers får vi ikke den nødvendige bredde, så de kreative og de sociale kompetencer kommer med«, siger Tina Nedergaard, som samtidig slår fast, at der ikke bliver tale om gruppeeksaminer.

»Eleven skal gå videre på en ungdomsuddannelse alene. Ikke sammen med en gruppe, derfor skal de ikke til afgangsprøve i grupper«, siger hun.

Kan faglig opstramning og bredere sigte ikke stritte i forskellig retning for børn, der har svært ved det faglige?

»Alle børn kan lære at læse og regne. Regeringen har lovet, at alle børn skal kunne læse efter 2. klasse. Det skal tages alvorligt. Derfor bliver der ikke den store gruppe af fagligt svagt funderede elever i fremtiden, som vi har i dag«, siger ministeren.

Lærere og elever er positive stemt

Både lærere og elever tager godt imod udmeldingen.

»Det er rigtigt godt, at der nu kigges på prøveformer. Men hvis regeringen vil lave 1. g-prøver i folkeskolens niende klasse, så går det ikke«, siger formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen. Formanden for Danske Skoleelever Troels Boldt Rømer er enig.

»Vi er hamrede glade for, at ministeren erkender, at der brug for ændringer af folkeskolens afgangsprøve«.

»Den nuværende prøve er ubrugelig, unfair og håbløst forældet«, siger han.

S er ikke begejstret
Det eneste, som ifølge Troels Boldt Rømer trækker ned, er, at ministeren ikke vil indføre gruppeeksamen som en del af afgangsprøven.

Det ser eleverne – i modsætning til ministeren – som en forudsætning for, at prøverne afspejler de samarbejdsevner, der er brug for i de videre uddannelsesforløb og på arbejdsmarkedet.

Forslaget om en ny afgangsprøve vil være en del af den reform, undervisningsminister Tina Nedergaard vil fremlægge for partierne bag folkeskoleforliget.

Konservative og Dansk Folkeparti tager godt mod forslaget, men Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, er ikke begejstret:

»Undervisningsministeren griber skolereformen fuldstændigt bagvendt an. Vi får jo ikke løftet elevernes faglighed ved at skrive ind, at afgangsprøvens krav skal strammes«.

»Hun kunne starte med at sørge for, at der var råd til, at eleverne kunne få flere timer, så de lærte noget mere«, siger hun.

Jacob Fuglsang

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her