Deres primære opgave er at hjælpe eleverne med hvilken videregående uddannelse, de skal vælge. Men studievejlederne – der hvert år bliver brugt millioner af kroner på – bliver kun tillagt en lille betydning af eleverne, når det gælder valget af studium efter endt ungdomsuddannelse. Det viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Københavns Universitet. Forskere har spurgt knap 1.000 studerende, der lige er startet på en videregående uddannelse, hvilke personer der har været ’vigtige’ eller ’meget vigtige’ for studievalget. Kun 10 procent peger på studievejlederne. »Studievejlederne betyder ikke så meget for eleverne; de er ikke til stede hos de unge som en, de kan bruge i processen, hvor de skal træffe et valg«, siger lektor Lars Ulriksen fra Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet, der blandt andre står bag undersøgelsen, som er en del af et større EU-betalt europæisk projekt. »Nogle af de studerende venter med at tale med vejlederne, indtil de ved, hvad de vil, fordi de er bange for at blive vejledt til noget andet end det, der er det rigtige for dem«, forklarer Lars Ulriksen. Når de unge bruger studievejlederne, er det – ifølge lektoren – primært til opklaring af faktuelle ting og i forbindelse med praktiske spørgsmål. Mens det kun er hver tiende, der ser studievejlederen som vigtig for uddannelsesvalget, svarer hver anden elev, at det er gode lærere, der har hjulpet dem. Hver tredje peger på vennerne og cirka hver fjerde på forældre. Kender ikke studievejlederne En af grundene til, at studievejledernes betydning for uddannelsesvalget er til at overse, kan være, at de ikke længere er fast på skolen, men kommer fra et af syv regionale studievalgscentre. Frem til 2005, da der kom en reform, var studievejlederne – der ofte også var lærer, som eleverne kendte – fast på skolen. Nu kommer de udefra knap hver 14. dag. »For at professionalisere studievejledningen blev den samlet på nogle centre. Ideen er god nok, men det kan være et problem, at vejlederne er blevet mere fjerne for de unge«, siger lektoren fra Københavns Universitet. Men der er ikke noget mærkeligt i, at studievejlederne scorer lavest hos de unge, når det handler om uddannelsesvalg, siger souschef fra Studievalg København Jan Svendsen.
LÆS OGSÅ Vi vælger karriere i blinde
»Det er ikke studievejlederne, der gør, at eleverne træffer et bestemt valg. De hjælpe den unge med at træde et skridt tilbage og sige: Hvilke uddannelser vil være interessante for mig? På den måde er de enormt vigtige«, forklarer han:
»Mange ville ikke vil få truffet et kvalificeret valg, hvis ikke vi guidede dem og netop fik dem til at kende og bruge nogle af alle de informationskilder, der kan være med til at afklare valget – som åbent hus-arrangementer og ’studerende for en dag’«.
Jan Svendsen afviser, at der mangler tillid fra eleverne til studievejlederne, selv om de ofte ikke kender dem særlig godt. »Ofte synes eleverne, det er vældig befriende. Ikke alle, men nogle synes, det er rart, at de kan have nogle drømme, uden at de bliver skudt ned fra start på grund af en forhåndsbedømmelse fra en lærer, der kender dem«, siger han.
