Er du 15-17 år og færdig med folkeskolen, men ikke kommet videre med din uddannelse, har du 50 procent risiko for at komme på kontanthjælp, når du fylder 18. Det viser en ny undersøgelse fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, som har kigget nøje på de 8 procent i aldersgruppen, som har svært ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse. »Vi kan se, at de her unge udgør en rigtig svag gruppe, som har tendens til at forblive langvarigt på kontanthjælp. Og at de er nogle af dem, der potentielt ender på førtidspension«, siger regionsdirektør Jan Hendeliowitz om analysen. Selv om kommunerne og uddannelsesvejlederne i kraft af Ungepakken har fået en ekstra forpligtelse til at sende dem på produktionsskole, i praktikophold eller i andre projekter, der skal hjælpe dem videre, er han bekymret. »Tallene tyder på, at selv om man siger, at man har fat i de unge, så risikerer vi, at de aldrig får en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet«, siger han. Social arv brydes ikke Regeringens mål om, at 95 procent af alle unge skal have mindst en ungdomsuddannelse, er i de seneste år rykket længere væk, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det skyldes blandt andet, at det går den forkerte vej med at bryde den sociale arv, så også børn af ufaglærte forældre får en uddannelse. Mens 38 procent af de unge, som har ufaglærte forældre, heller ikke selv har fået en uddannelse, når de fylder 25 år, gælder det kun 7 procent af unge med forældre, der har en længere videregående uddannelse. Dermed er det især de ufaglærtes børn, som udgør en stor del af den såkaldte ’restgruppe’, som det er så vigtigt at få fat i. Og mens det i en årrække gik i den rigtige retning, og stadig flere børn af ufaglærte er kommet i uddannelse, viser AE’s analyse, at det nu går tilbage igen.
LÆS OGSÅ Så taber vi en generation på gulvet ... igen
»Når det gælder at bryde den sociale arv, er vi i dag stort set i samme situation som for tyve år siden. Den forbedring, der skete omkring årtusindskiftet, er sat over styr igen«, siger AE-direktør Lars Andersen.
Det har med andre ord i dag lige så stor betydning for fremtiden, om man kommer fra en lavt eller højt uddannet familie, som for næsten en generation siden.
»I Danmark har vi en opfattelse af, at der er nogenlunde lige vilkår for alle. Men det her viser, at vi stadig kæmper med nogle sociale skel, som den almindelige dansker tror for længst er udryddet«, siger Lars Andersen.
Skævt danmarkskort Skellene i uddannelse er både sociale og geografiske, fordi befolkningens – og dermed familiernes – uddannelsesniveau også er ulige fordelt over landet. Den negative sociale spiral, hvor far og mor er på dagpenge, kontanthjælp eller førtidspension, og børnene også risikerer at komme det, er særligt udpræget i udkantskommuner – men også på den københavnske Vestegn og i almindelige provinsbyer som Vordingborg, Ringsted og Holbæk. Beskæftigelsesregionens tal bekræfter, at risikoen for selv at være på kontanthjælp som 18-årig er højest for unge, hvis forældre selv er på kontanthjælp eller førtidspension eller som ikke har en videregående uddannelse. Den er også højere for unge mænd, for unge med ikke-vestlig baggrund, unge med lave karakterer fra grundskolen, unge, som er flyttet tidligt hjemmefra, og unge, som bor hos enlige forældre.
