De studerende på landets universiteter sidder tæt, og i fremtiden bliver der endnu mere trængsel. Allerede næste år vil der være behov for at oprette næsten 3.500 ekstra pladser, hvilket er flere unge end den rekordstore stigning, der var i sommer.
I 2017 vil der være brug for 7.300 nye studiepladser. Det viser en beregning lavet af Ingeniørforeningen baseret på tal fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Politikerne bør tage tallene alvorligt og sikre, at der både kommer flere kvadratmeter til eleverne at blive undervist i og flere lærere at få undervisning af, siger Flemming Krogh, der er formand for Ingeniørforeningens Uddannelsesudvalg. »Jeg frygter, at hvis man ikke etablerer den kapacitet, der er brug for, vil frafaldet øges, fordi de studerendes motivation forsvinder«, siger han og tilføjer: »Det er en succes, at så mange unge bliver optaget på en uddannelse, men succesen kan ende med at blive til en fiasko, hvis ikke man kan fastholde de studerende«. Får undervisning i en stor festsal Problemer med kapaciteten kender de alt for godt på statskundskab på Københavns Universitet. Her får de studerende på tredje semester to gange om ugen undervisning i en stor festsal, der ligger på Geocenter, som blandt andet rummer Geologisk Museum. Akustikken er dårlig, og de studerende klager over, at de ikke kan se, hvad der foregår på forelæserens power point-præsentation, medmindre de sidder forrest i salen. »De gange, jeg har siddet nede bagest i lokalet, har jeg nærmest skullet have en operakikkert med for at se noget. Og når over 200 personer skramler på deres stole og sidder og taster løs på deres computere, kan man næsten ikke høre noget på grund af den dårlige akustik. Så kan det virke meget meningsløst at være her«, siger Rune Madsen, der i dag har slået sig ned bag sin computer i den forreste del af det enorme rum. 60 pct. af årgang skal uddannes Behovet for ekstra studiepladser opstår, fordi ungdomsårgangene boomer frem til og med 2017. Og de unge forventes at være mindst lige så motiverede for at tage en videregående uddannelse, som de har været de seneste år. Ikke mindst som følge af regeringens målsætning om, at mindst 60 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2020 – en målsætning, som de unge igen og igen bliver tudet ørerne fulde med. Hvornår rammes loftet? Formanden for universiteternes rektorer, Jens Oddershede, kalder situationen »alvorlig«. Allerede i dag er der på nogle universiteter og på nogle studier ikke flere pladser. »Spørgsmålet er, hvornår vi rammer loftet, om det er ved de 3.500 ekstra pladser eller ved de 7.300. Det er ikke sikkert, vi kan skaffe de ekstra studiepladser, som de unge vil ind på«, siger han. Hvad skal der til for at sikre de nødvendige pladser? »At der er tilstrækkelige midler til stede i form af taxameter (et vist beløb, der følger med den enkelte elev, red) og en tilsvarende forøgelse af forskningsmidler. Det har regeringen også sagt ja til, men kun til og med det optag, der er i år«. Frygter øget frafald Torben Holm, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd, frygter også, at flere hoveder på universiteterne uden flere midler vil resultere i øget frafald. »Med den kapacitet, universiteterne har nu, er der ikke plads til alle de unge. Så det kræver noget investering i uddannelse, som ikke er der nu – der skal bygges flere auditorier og være flere undervisere, der har en forskerbaggrund«, siger han. I festsalen er underviseren ph.d. Caroline Grøn, der skal give en forelæsning i national forvaltning, ved at gøre sig klar. Som noget helt nyt skal den optages for derefter at blive lagt ud som en podcast, i tilfælde af at de studerende ikke har kunnet høre noget af det, der blev sagt. Normalt er salen med parketgulv og vinrøde vægge helt fyldt op. Men i dag er cirka halvdelen af holdet på rustur med nye ansigter på studier, så ingen behøver sidde helt nede på bagerste række. »Det er et reelt problem, fordi man underviser jo, fordi de studerende skal kunne høre, hvad man siger«, fortæller ph.d. Caroline Grøn lettere irriteret. Akustikken er dårlig Indimellem bruger underviserne en mikrofon, men tit gør det ifølge de studerende kun lyden dårligere. Så i dag har Caroline Grøn fået hjælp af to teknikere, der gør, hvad de kan for, at de vise ord oppe fra pulten skal give mening. »Jeg kan ikke høre noget, akustikken er dårlig«, konstaterer hun, men hun taler ind i mikrofonen. »Ja, der er meget rumklang«, lyder det nede fra salen, og teknikerne arbejdere ihærdigt videre. Medmindre man får en plads på en af de fire forreste rækker, »får man ikke meget ud af det«, siger Caroline Pihl-Poulsen, der også er til forelæsning i dag. »Der er altid store problemer med lydudstyret«, sukker hun, og sidemakkeren Stine Sif Smidt nikker og tilføjer: »Det er for dårligt. Så kan man lige så godt bruge tiden på at lave noget andet. Jeg er begyndt at komme mindst en halv time før for at få en god plads«. KU-rektor: Vi bygger nyt Rektor for Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen, vil ikke kommentere de forhold, der er i festsalen – hvor også studerende fra psykolog og økonomi undervises hver uge. »Jeg kender ikke til detaljerne og har ikke mulighed for at sætte mig ind i den, hvor jeg er nu«, forklarer han i en telefon fra udlandet. »Men vi gør alt, hvad vi kan, for at skabe de bedst mulige lokaler«, siger han og påpeger, at Københavns Universitet de kommende år både bygger nyt og bygger om. »Vi bruger adskillige milliarder. Det gør vi for at kunne matche de store årgange. Noget vil blive indviet næste år, og så kommer der et stort byggeri hvert år de næste tre-fire år«, siger rektoren.
