Undervisningen i folkeskolen retter sig mest til midtergruppen af elever. Det går ud over de to ydergrupper – de dygtige og de fagligt svage. Lærerne er nemlig ikke gode nok til at undervise på en måde, så både Jonas fra det ufaglærte hjem og Jens fra akademikerhjemmet bliver udfordret tilpas meget. Og de er ikke blevet bedre, siden samme problem blev undersøgt i 2004. Det viser en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, som Skolerådet har fået lavet. »Selv om lærerne er opmærksomme på, at deres elever er meget forskellige, formår de ikke at tilrettelægge en undervisning, der i tilstrækkelig grad tilgodeser elevernes forskellige styrker, svagheder og behov«, fortæller evalueringskonsulent Kristine Bang Nielsen, der har været med til at lave rapporten.
De bedste keder sig
Ydergrupperne af elever er de store tabere, siger professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), der er med i Skolerådets formandskab.
»Dem i den tunge ende får ikke tilstrækkelig meget ud af undervisningen. Og dem i den gode ende sidder og keder sig, fordi der ikke sker noget for dem. Undervisningen bliver tilpasset midtergruppen, mens de yderste grupper bliver svigtet«, siger han.
Undersøgelsen er blevet til på baggrund af to besøg på tre skoler og en spørgeskemaundersøgelse blandt 600 folkeskolelærere fordelt over hele landet.
Bryder loven Den peger på, at størstedelen af lærerne er meget i tvivl om, hvad differentieret undervisning egentlig betyder. Mange ser det som et værktøj, der bruges en gang imellem, hvis der er tid og overskud – blandt andet i form af holddeling. Men det er helt forkert. »Det opfattes som en ekstraopgave, men bør være en ting, der gennemsyrer den almindelige undervisning i dagligdagen«, siger Kristine Bang Nielsen. Dermed bryder skolerne folkeskoleloven. Den siger nemlig, at undervisningen skal være på en måde, så den svarer til det enkelte barns behov og forudsætninger. Men det er umuligt, siger formand for Skolelederforeningen Anders Balle: »Det er jo en kæmpe udfordring, vi står over for. At tilrettelægge undervisningen, så den rammer den enkelte optimalt, er umuligt, fordi man så skal forberede 24 eller 28 forløb i stedet for ét. Det kan vi ikke gennemføre, men vi arbejder på det«. Dystre fremtidsudsigter At skolerne ikke er gearede til at møde eleverne på deres forskellige niveauer, er bekymrende, siger Kristine Bang Nielsen. I øjeblikket lukker specialskoler landet over klasser ned, fordi regeringen og Kommunernes Landsforening er blevet enige om, at færre børn skal have specialundervisning. I stedet skal de inkluderes i den almindelige folkeskole. »Der kommer flere meget forskellige elever i samme klasse og dermed bliver behovet for at vide, hvordan de skal tackles, endnu større«, siger hun og understreger, at der også er brug for, at lærerne efteruddannes i specialundervisning. Ifølge undersøgelsen synes lærerne ikke, at skolelederne er gode nok til at sikre, at lærerne får tilrettelagt undervisningen, så den rammer den enkelte elev. »De har tillid til, at lærerne selv løfter opgaven, men det ser ud til, at lærerne sidder ret alene med at tolke opgaven om, hvad undervisningsdifferentiering går ud på, og hvordan det skal få indflydelse på undervisningen«, forklarer Kristine Bang Nielsen.
