»De her børn har helt særlige problemer«.
Det erkender formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, om de sårbare børn, der i øjeblikket er ramt af konflikten mellem arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening (KL) og lærerne, der er blevet lockoutet fra deres arbejdspladser.
»Det er mærkeligt, at arbejdsgiverne ikke har gjort sig den ulejlighed at sige, at hvis der er børn med særlige vanskeligheder, så skal man gøre en undtagelse«, siger Bondo Christensen.
Besværligt nødberedskab
Men hans modpart i konflikten, KL's chefforhandler Michael Ziegler, afviser, at arbejdsgiverne ikke har gjort nok for at sikre de sårbare elever.
»Hvis nogen er helbredstruede, så er de omfattet af reglerne om nødberedskab«, understreger KL's chefforhandler.
Konflikten omfatter ikke deciderede specialskoler, understreger han. Når det gælder sårbare børn ude på andre skoler, så har KL ifølge hans oplysninger ønsket et system for nødberedskab, der lokalt kunne tage stilling til omfanget af lockouten.
KL: Lærernes skyld
Forslaget om et lettere system for nødberedskabet er - siger Ziegler - blevet afvist fra lærerside, der har fastholdt et centralt og efter hans mening omstændeligt system, som skal afgøre, hvor der skal gøres undtagelser fra lockouten.
»Det har de ikke villet. Derfor er vi endt med den her meget bureaukratiske model«, siger han.
Arbejdsmarkedsforsker kritisk
Professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitets institut for statskundskab har hæftet sig ved, at den igangværende konflikt tilsyneladende er et brud med traditionen for ikke at lade konflikter på arbejdsmarkedet gå ud over svage grupper.
Det kan efter hans vurdering virke kynisk, at de syge børn ikke friholdes fra KL's lockout.
»Det er en marginal gruppe, man sagtens kunne have tilgodeset. Det virker besynderligt«, siger han til politiken.dk.
LÆS ARTIKEL
Forsker: »Man skal ikke tage meget sårbare grupper som gidsler i en konflikt«Problemet gælder de børn, der i dag er elever på almindelige folkeskoler, hvor der er ekstra ressourcer sat af til at tage hånd om deres autisme. De børn er også ramt af lockouten.
Tidligere har de været på specialinstitutioner, som er undtaget fra arbejdskonflikt i situationer som den, der i dag har ført til konflikten mellem lærere og kommuner.
»Mange kommuner har valgt at organisere sig på en inkluderende måde, og så har vi problemet. Det her er et resultat af organiseringen, og at der er en ændret praksis, hvor man inkluderer mere«, forklarer Michael Ziegler om lockoutramte autistiske børn.
Svært at skille autismebørn fra almindelige børn
Den model, hvor de børn går i almindelige klasser, gør det vanskeligt at holde dem ude af striden.
»Vi kan ikke lockoute halvt. Derfor omfatter lockouten alle overenskomstansatte på almindelige folkeskoler. Det kan ikke praktisk lade sig gøre at sondre anderledes«, finder han.
Pige smadrede døren: Børn med autisme lider under lockouten»Det er nødberedskabet, der skal samle op. Det er korrekt, at der er børn med autisme, som i dag er ramt af lockout. Der kan kun være to årsager: Enten opfylder de ikke betingelserne, eller der er ikke søgt nødberedskab for dem«, siger han om de ramte autistbørn.
Lærerne: Det er KL's skyld
Lærerforeningens formand afviser, at lærerne bærer ansvaret for, at autistbørn er inddraget i konflikten.
»Nu skal man huske på, at det er første gang, vi har en konflikt, der tager udgangspunkt i en lockout«, lyder Anders Bondo Christensens svar.
Han afviser, at proceduren for at undgå at lockouten rammer det enkelte sårbare barn er for besværlig.
»Sådan er det, når man vil lave et nødberedskab«, siger lærerformanden, der mener, at det er KL, der har skabt problemet.
FOTOS
»Så må de lade være med at lockoute de pågældende lærere. Det er den mulighed, der ligger. Men jeg ved ikke, om KL har sovet i timen«, siger Anders Bondo Christensen.
Kommunerne har informationerne om sårbare
De lockoutede læreres formand henviser til, at det er kommunerne og ikke lærerne, der har adgang til oplysninger om de børn, som på grund af lidelser som autisme eller lignende tilhører de sårbare grupper.
»Fagforeningen har ikke samme mulighed for at vurdere det enkelte medlems arbejdsopgaver. Her er det arbejdsgiverne, der burde kende til de særlige børns behov, som har lavet lockouten. Jeg fatter ikke, at KL - når de vil lave lockout - ikke undtager de steder, hvor der er børn med særlige behov«, mener han.
Lærerformanden erkender dog samtidig, at det ville begrænse lockouten væsentligt, fordi der sidder børn med særlige vanskeligheder i rigtigt mange skoler og klasser.
fortsæt med at læse
