Omvejen var lang, men til november står Dan Larsen med eksamenspapirerne i hånden. »Jeg har hele tiden vidst, at jeg ville have en uddannelse«, siger 35-årige Dan Larsen, der om et halvt år kan kalde sig datamatiker. Efter studentereksamen skulle han først prøve kræfter med et studium på universitetet. Dan Larsen er langtfra et enestående eksempel. 7.399 af dem, som gik i gang med en universitetsuddannelse i 2000, afbrød studierne uden at få den endelige eksamen. Det er omkring en tredjedel af de godt 20.000, der begyndte på universitetet. En analyse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen kortlægger, hvordan det gik de frafaldne. Fem år efter studiestart var små 1.000 færdige med en anden uddannelse, mens andre 2.000 var i gang med en ny uddannelse. Omkring halvdelen af 7.400 var enten droppet ud af et nyt studium eller aldrig kommet i gang med en anden uddannelse. Det er kostbart og bekymrende »Det er dybt bekymrende, at så mange aldrig kommer i gang igen. Der er måske 1.000 eller 2.000 af de mest velbegavede på en årgang, der aldrig får udnyttet deres talenter fuldt ud. Det er kostbart, når det sker år efter år«, siger studiechef Jakob Lange fra Københavns Universitet. Der kan være mange forklaringer på frafaldet, vurderer studiechefen. »Nogle har valgt forkert studium, andre får måske købt en lejlighed, får familie og børn og skal tjene til livets ophold; studierne kommer længere og længere væk, men mange af den type ender med at blive bitre, hvis de står som 45-årige uden uddannelse og med et hårdt ufaglært arbejde«, siger Jakob Lange. Der har ikke været tradition for i universitetsverdenen at blande sig, når studerende ikke dukkede op mere. Det var deres egen sag. »Vi har været håndsky. Det var jo de studerendes eget valg, om de ville gå her, men det er vi nødt til at lave om på. Vi må bruge ressourcer på at kontakte de studerende, hvis de ikke melder sig til eksamen eller i det hele taget ændrer studievaner«, siger Jakob Lange. »Jeg hørte aldrig noget fra universitetet« Det billede genkender Dan Larsen, fra dengang han læste datalogi på Københavns Universitet. »Jeg har altid været interesseret i it, men studiet var meget teoretisk og individuelt. Vi fik aldrig nogen tilbagemelding. Jeg hang på et par år, men droppede så ud, da to af dem, som jeg havde meget med at gøre, også gik ud. Jeg hørte aldrig noget fra universitetet«, fortæller han. Dan Larsen fik hurtigt arbejde på et plejehjem, men efter nogle år indså han, at der skulle en uddannelse til. »Min mor pressede også på, at jeg skulle tage en uddannelse, så jeg mærkede også omgivelsernes pres«, siger Dan Larsen. Valget faldt på en toårig uddannelse som datamatiker på Erhvervsakademi København Nord i Lyngby. »Det er et helt anderledes studiemiljø, hvor vi får tilbagemeldinger og arbejder med projekter. Når jeg tænker tilbage på datalogi, kan jeg godt se, at det passede til nogle, men ikke mig«, siger Dan Larsen. Konkurrent reklamerer for sig selv på DTU På Erhvervsakademiet, som også uddanner for eksempel markedsføringsøkonomer og multimediedesignere, kender de godt til fænomenet med studerende, der går død i universitetsverdenen. »Vores målgruppe er dem, som ikke har mod på en lang uddannelse, men gerne vil have en kortere videregående uddannelse. En del starter på en lang uddannelse, men mister modet. Vi ligger en kilometer fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), og allerede i november – et par måneder efter studiestart – sætter vi reklamemateriale op på DTU«, siger forstander Gregers Christensen fra Erhvervsakademiet København Nord. Akademiet slås også selv med en frafaldsprocent på 30. Det første år er det farlige »Frafaldet er for nedadgående. Det første år er det farlige; når først man er kommet over den hurdle, er frafaldet betydelig mindre. Derfor fører vi gammeldags protokol det første år, selv om vi ikke skal«, siger Gregers Christiansen, der vurderer, at en frafaldsprocent på 10 til 15 vil være acceptabel. »Unge i dag føler sig ikke så forpligtet, som de gjorde tidligere. Det er blevet nemmere at droppe et studium og skifte til et andet, men vi får penge i forhold til, hvor mange som tager eksamen. Derfor bruger vi mange kræfter på at fastholde«, siger Gregers Christensen. Dan Larsen falder ikke fra nu et halvt år inden eksamen. Faktisk har han fået deltidsarbejde i et it-firma og så småt taget hul på livet som uddannet it-mand.
Hver tredje må give op på universitetet






























