Ekspert: 68-oprøret fjernede respekten for skolelæreren

1.A. Jon Andersen underviser på Lindevangskolen på Frederiksberg. Jon får de varmeste anbefalinger fra formanden i Frederiksberg Kommunelærerforening.

Lyt til artiklen

Der var engang, hvor han var landsbyens klogeste mand. Egnens bedst uddannede kun suppleret af præsten.

En mand, der blev mødt med respekt, ikke bare i skolen, men også i samfundet. En ægte autoritet. Ja, sådan var en lærer i de gode, gamle dage.

Siden er det blevet hvermandseje at få en uddannelse, og folkeskolelæreren kan ikke længere prale af at være den mest lærde i miles omkreds.

På forældremøder skal han svare på spørgsmål fra bekymrede forældre, der har længere uddannelser og højere positioner i samfundet end ham selv.

SÅDAN GØR DU Indstil din kandidat til Politikens Undervisningspris

Og i skoletiden skal han ikke kun sørge for, at børnene modtager hans lærdom, men også hjælpe dem gennem livets hårde sider og trøste mobbeofre og mægle mellem slagsbrødre.

Frem mod maj sætter Politiken fokus på den gode lærer med en undervisningspris, der kårer gode lærere, som avisens læsere har mødt på deres vej gennem uddannelsessystemet. Men hvad der egentlig definerer en god lærer, har ændret sig drastisk igennem tiden.

Autoriteter er i lav kurs
»Lærerne var engang en autoritet, men det dampede af med ’68-oprøret. Det er jo 60’er-børnenes unger, som har gået i skolen i de senere år, og de sætter ikke pris på autoriteter«, siger professor Peter Allerup, der forsker i danske skoleelevers færdigheder ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet.

POLITIKEN MENER

Tidligere var den klassiske opfattelse af en god lærer, at han var en vidende person, som skulle sørge for, at alle hans ikke-vidende elever fik samme viden som ham selv, fortæller professor og filosof Lars-Henrik Schmidt fra samme institut ved Aarhus Universitet. I dag er den gode lærers ypperligste kendetegn, at han kan lære sine elever noget andet end det, han selv kan. At han kan guide dem til lærdom, også på områder, som læreren ikke selv har nogen særlig viden om.

»Han skal finde balancen mellem på den ene side at være en instruktør og klasseleder og på den anden side at være en terapeut, der tager folk i hånden og hjælper dem, hvis de ikke får noget morgenmad derhjemme, eller hvis de bliver mobbet. Den optimale lærer opererer et sted mellem de to yderpoler«, siger han.

Den respekterede, lærde lærer i landsbyskolen var ofte drevet af et kald. I dag bliver folkeskolelærere uddannet fra 17 forskellige professionshøjskoler, og en profession, det er netop, hvad det er blevet at være lærer. Faktisk er det ifølge Lars-Henrik Schmidt langtfra alle lærere, der overhovedet har talent for deres fag.

Politikens nye undervisningspris sætter fokus på dygtige lærere

LÆS REPORTAGE

»Det er bestemt ikke alle, der egner sig til at være lærere. Der er nogle, der har talent for det, og som besidder evnen til at være i godt humør og kunne begejstre og smitte deres elever og få dem med på en sag. Den talentfulde lærer sidder med glæde og ser på sine elevers afgangsbevis og bliver ærgerlig på den knægt, der egentlig havde evner, men ikke gjorde det godt nok, fordi han begyndte at ryge pot for tidligt. Den talentfulde lærer sidder ikke med en gruppe af smilende, tilfredse elever omkring sig og lader resten passe sig selv – nej, han gør sig anstrengelser for at få de sidste i klassen med«.

»Derfor har det ekstremt meget at gøre med, hvilken person du er, om du er en god lærer. Og i dag har vi alt for mange lærere, som intet talent har for det. Den almindelige opfattelse er, at læreruddannelserne og universiteterne udvikler talent. Men jeg ser omvendt på det; jeg mener, vi kompenserer for manglen på talent og forsøger at få det bedst mulige ud af det«, siger Lars-Henrik Schmidt.

Det naturlige talent er vigtigt
En af dem, der til daglig beskæftiger sig med at uddanne fremtidens gode folkeskolelærere på professionshøjskolen Metropol på Frederiksberg, nævner også det naturlige talent, når han skal definere en god lærer.

»Den gode lærer er i øjenhøjde med børnene, men det fungerer kun i sammenhæng med, at læreren har en naturlig autoritet«, siger rektor for Metropols læreruddannelse, Thøger Johnsen.

En god lærer skal være god til sit fag, og derudover er den vigtigste evne ifølge ham evnen til at have gode relationer til både elever, kolleger og forældre. Selv om det er børnene, det hele egentlig handler om, har forholdet til forældrene stigende betydning. Ikke mindst fordi forældrenes egen rolle ændrer sig og efterlader et tomrum.

Hvem er Danmarks bedste lærer? Jon er et »naturtalent«

FAKTA

»Forældre har så lidt tid sammen med deres børn, at når de er sammen, skal det bare være hyggeligt. Og hvis du har nogle børn, som forældrene aldrig nogensinde siger fra over for, aldrig korrigerer og aldrig tager et skænderi med, så får du ikke opdraget børnene til at fungere som fornuftige samfundsborgere. Derfor ender det med, at alt, hvad der læres og opdrages, er skolens ansvar. Og læreren bliver i nogle situationer anset som en servicemedarbejder, der skal tage ansvar for oplæring og opdragelse af børnene«, siger rektoren.

Så når lærerne i dag i stor stil bliver gjort til syndebukke for alskens samfundsproblemer, er det måske på tide, at medier og politikere også retter skytset mod forældrene, mener han. Samtidig burde lærerne blive bedre til at afstemme forventninger med forældre og gøre det klart, hvad der er deres opgaver.

»Jeg kunne godt tænke mig, at skolerne i højere grad markerede, hvad der er forældrenes ansvar«, siger Thøger Johnsen.

INDSTILLINGER

Uddrag fra indstillingerne: Vi havde ingen respekt for nogen af lærerne... Men hver gang Morten trådte ind i klassen, blev der stille

FAKTASE DE INDSTILLEDE FRA GRUNDSKOLEN

FAKTASE DE INDSTILLEDE FRA UNGDOMSUDDANNELSERNE

For tiden forhandler partierne på Christiansborg om en ny reform af hele folkeskolen. Samtidig er Kommunernes Landsforening og folkeskolelærerne i hårde forhandlinger om en ny struktur for lærernes arbejdstid, og oven i det skærper regeringen sine krav til, hvor meget eleverne skal lære i deres skoletid, og hvor hurtigt de skal komme igennem uddannelsessystemet. Lærerne er – igen – i fokus.

Men politikerne burde overveje, om de ikke lettere ville nå de ambitiøse faglige mål, hvis de gav lærerne lidt fred, mener professor Peter Allerup, der forsker i danske skoleelevers færdigheder.

»Det handler om, at politikerne ikke altid parkerer aben hos lærerne. Det er med usvigelig sikkerhed lærernes skyld, når eleverne klarer sig dårligt. Den borgerligere regering, vi lige har været igennem, benyttede enhver lejlighed til at skælde ud på lærerne, som da vores tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ydmygede og latterliggjorde lærerne, da han sagde, at han ikke ville have rundkredspædagogik. Det må man komme til livs«.

Gode lærere i mange afskygninger

Uanset hvad så findes den gode lærer i mange afskygninger. Det vidner de mange indsendte indstillinger til Politikens Uddannelsespris om. Læseren Line Hultengren er en af dem, der mødte en god lærer på sin vej. I sin indstilling til prisen skriver hun om sin lærer Karen Sander Sørensen:

»Da mine forældre blev skilt, blev jeg taget ud af skolen i en længere periode og måtte rejse med min mor og bror rundt i landet. I al den tid holdt Karen kontakt med mig. Hun gav mig lektier for, bad mig beskrive mine omgivelser, læse bøger, der rørte mig, og holdt mig hele tiden i gang. Jeg var kun 8 år dengang, men hun blev som en trofast mentor igennem hele min skoletid«.