Et praktisk valgfag, ret til praktik og tilbud om sommerskole.
Det er nogle af de 10 initiativer, som ifølge Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF skal sikre et langt større praktisk fokus i folkeskolen - og gerne lokke flere unge mod erhvervsuddannelserne.
»Der er ingen tvivl om, at vi bliver nødt til at lave folkeskolen mere praksisorienteret, hvis vi vil have flere elever til at søge en erhvervsuddannelse, og det har vi en fælles ambition om,« siger Socialdemokratiets undervisningsordfører, Annette Lind.
Unge svigter erhvervsskoler i alle afkroge af landetFor nylig viste en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at regeringens målsætning om, at 25 procent af folkeskolens afgangselever i 2020 skal vælge en erhvervsskole, har lange udsigter. Mens 61 kommuner levede op til målsætningen i 2009, var tallet faldet til 19 i 2017.
Blandt andet på den baggrund er oppositionspartierne i folkeskoleforligskredsen nu gået sammen om 10 forslag, der skal styrke det praksisfaglige i skolen. Nogle af initiativerne er allerede kendte; eksempelvis muligheden for at lave en praktisk udgave af den obligatoriske projektopgave i 9. klasse og forslaget om, at alle elever skal erklæres parat til uddannelse.
Et nyt punkt i planen er et obligatorisk praktisk valgfag, som eleverne også skal prøves i til eksamen.
»Det skal have noget faglig tyngde. Derfor mener vi, at eleverne både skal have det i 8. og 9. klasse, og for at give det endnu mere tyngde, synes vi også, at der skal være en prøve efterfølgende,« siger Annette Lind.
Ordføreren er ikke bange for at tvinge eleverne til at tage et praktisk valgfag.
»Vi mener, at alle elever kan profitere af både at være kloge med deres hænder og deres hoveder,« siger hun.
V: Ikke slække på fagligheden
Samme melding lyder fra de Radikales undervisningsordfører, Marianne Jelved. Hun pointerer, at eksamen i et praktisk valgfag skal tælle på linje med alle andre valgfag.
»Det er en måde at fremhæve den praktiske del som en vigtig del af folkeskolen. Vi er så vant til, at alt det vigtige er det boglige og teoretiske. Det er meget svært at komme igennem med en kultur, der ændrer på det. Der er en chance for at gøre det her,« siger hun.
Tre pointer fra stort forskningsprojekt: Humanister har færre penge end erhvervsøkonomerPartierne har ikke lagt sig endeligt fast på, hvordan det obligatoriske valgfag skal indgå i skemaet, men en mulighed er tage en time eller to fra de teoretiske fag, foreslår Marianne Jelved.
»Da skolereformen blev lavet, kom der også et øget antal timer i dansk og matematik for eksempel,« siger hun.
Hos regeringspartiet Venstre er undervisningsordfører Anni Mathiesen positiv over for forslaget, så længe et praktisk valgfag ikke indføres på bekostning af de boglige fag.
»Vi skal passe på, at vi ikke kommer til at slække på fagligheden. Jeg går ud fra, at det er ikke dansk- og matematiktimerne, vi begynder at droppe nogle af,« siger Anni Mathiesen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Merete Riisager (LA), men Liberal Alliances undervisningsordfører, Henrik Dahl, er åben over for oppositionens forslag. Og han kan ikke se problemet i, at eleverne skal tvinges til at have et praktisk valgfag.
»Jeg har overlevet at have sløjd, så det går nok,« siger han.
Denne artikel har været bragt på Politiken Skoleliv.
fortsæt med at læse
