Jo mere ressourcestærke kammerater, et barn har i børnehaven, jo bedre karakterer vil det få til 9. klasses afgangsprøve.
Det viser en omfattende ny analyse, som tænketanken Kraka har lavet sammen med revisions- og konsulentfirmaet Deloitte i et samarbejde kaldet Small Great Nation, og som bygger på data fra cirka 4.000 institutioner og 200.000 børn. Det er den første danske analyse af sin art.
Hvis et barn går i en børnehave, der tilhører den femtedel af børnehaverne i Danmark, som har flest ressourcestærke børn, bliver barnets afgangskarakterer højere, end hvis samme barn går i en institution, der tilhører den femtedel af børnehaverne, som har flest børn fra socioøkonomisk svage hjem. Faktisk hele 0,4 karakterpoint højere.
»Analysen viser, at dem, du går i børnehave med, påvirker dine egne udfald, i forhold til hvor godt det går dig i skolen og i livet, og hvilke muligheder du har. Der er noget unfair i, at dem, du går i børnehave med, skal være afgørende for, hvor godt du klarer dig senere. Der er en lighedsdiskussion i det her«, siger Peter Mogensen, direktør i Kraka.
Han tilføjer, at tidligere undersøgelser viser, at karakterer i grundskolen er afgørende for det senere uddannelsesniveau og indkomsten som voksen. Analysen peger også på, at danskerne i stigende grad klumper sig sammen i bestemte boligkvarterer efter indkomst og uddannelse.
»Det betyder, at de effekter, som vi ser her, vil blive stærkere og stærkere i fremtiden. Rige børnefamilier bor tæt på andre rige børnefamilier, det giver analysen en ekstra relevans«, siger Peter Mogensen.
Voksende ulighed giver større rigmandsghettoerPolitikerne er i gang
Han peger på tre politiske handlemuligheder: på den lange bane en ændret boligpolitik og på den korte bane at tage nogle af børnene fra børnehaver med mange ressourcesvage børn og sætte dem ind i børnehaver med mange ressourcestærke børn:
»En tredje vej er at modvirke de negative stuekammerateffekter ved at give flere ressourcer til institutioner med flest ressourcesvage børn«.
Som Politiken skrev for nylig, har 543 daginstitutioner mindst 25 procent børn, der kommer fra økonomisk og socialt pressede hjem.
Choktal: 543 daginstitutioner har alarmerende mange børn fra økonomisk og socialt pressede hjemDerfor har regeringen ad flere omgang afsat penge, som kommunerne kan søge til flere pædagoger i institutioner med mange udsatte børn. Men der er ikke penge nok til alle institutionerne.
Et andet politisk initiativ er regeringens såkaldte ghettopakke, der blandet andet betyder, at der højst må være 30 procent børn fra udsatte boligområder i en institution.
Tanken om, at kammeraterne har betydning for det enkelte barns senere præstationer, er ikke ny. Flere undersøgelser har tidligere påvist den såkaldte klassekammerateffekt i grundskolen, nogle mere end andre.
Forsker: Fordel ikke børnene
Forskningschef på VIA University College Andreas Rasch-Christensen, der forsker i dagtilbuds- og skoleområdet, kalder Krakas analyse meget relevant, fordi det giver værdi, at forskellige børn er sammen.
»Sociale normeringer vil være en bedre løsning end at sprede børn i dagtilbud, fordi man ved spredning vil støde på etiske dilemmaer og andre udfordringer. God pædagogisk praksis med kompetente voksne er en mere sikker vej«, siger han og tilføjer:
»For ressourcesvage børn betyder gode relationer til andre børn og voksne rigtig meget, fordi de ikke nødvendigvis har de relationer, når de kommer hjem fra børnehave«.
Andreas Rasch-Christensen påpeger samtidig, at man bør være påpasselig med at drage de »helt skudsikre langsigtede« effekter af stuekammerateffekten, fordi også andre ting spiller ind på karakterer.
Men karaktereffekten er solid, siger Peter Mogensen:
»Som i alle statistiske analyser er der en usikkerhed forbundet med det. I dette design prøver vi bedst muligt at tage højde for de problemer, der kan være«, siger han.
Ifølge Elisa Rimpler, der er formand for pædagogernes fagforening, Bupl, er udfordringen for kommunerne at skabe mere blandende institutioner, så institutioner med mange børn fra socioøkonomisk svage hjem bliver så attraktive, at ressourcestærke forældre vælger dem til, og børnene derved blandes.
»Det handler om at skabe en høj faglighed i institutioner med mange uddannede eller at bruge andre greb som eksempelvis at have en skovprofil, der tiltrækker flere familier«, siger hun.
Det er Thomas Gyldal (S), formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg, enig i.
»Det er dybt interessant, at Kraka nu bekræfter den intuitive fornemmelse, som jeg og mange andre har haft. Vi må ikke slække på den ambition, der handler om blandede boligområder og blandede institutioner. Det arbejde er i gang i mange kommuner, og det skal vi fortsætte«, siger han.
fortsæt med at læse
