Livsmestring. Hvad dækker det kryptiske ord over, som regeringens Stresspanel nu anbefaler bliver en fast del af skoledagen i både folkeskolen og i gymnasiet?
Det har panelets ti eksperter efterladt som et stort spørgsmålstegn, som det nu er op til andre eksperter at definere.
Men tre folkeskoler i landet har allerede indført deres egen version af ’livsmestring’ i klasselokalet.
På Malling Skole syd for Aarhus er skolens 7., 8. og 9. klasser siden 2015 blevet undervist i et fag, de i dag kalder ’Kontaktlærertid’. Én gang om ugen, får eleverne lov til at lægge blækregningen på hylden, og i stedet koncentrerer de sig om aktiviteter som at identificere hinandens styrker og svagheder. Eleverne får fremlagt 24 evner som f.eks. lederskab, videnbegær og medmenneskelighed, hvor de i fællesskab skal identificere fem styrker, der passer på netop dem og deres klassekammerater.
Stresspanelet vil lære unge at mestre livet»Vi oplever, at vi har et stigende antal elever, der har det svært i livet på forskellige måder og føler sig pressede. De vil jo møde modgang på et eller andet tidspunkt i livet, så det handler om, at opbygge noget social kapital i klassesammenhæng og hver især, så de har noget at stå imod med. Med faget håber vi, at vi kan give dem et fælles sprog. Man kan godt have følelser, og man kan reagere, men at have et sprog for, hvorfor man reagerer, som man reagerer, gør det nemmere at snakke om, hvis der f.eks. har været en episode i et frikvarter«, siger Mette Møller Nielsen, der er lærer i udskolingen og underviser i faget.
I Koldeing har de Trivsel på Tværs
På Bakkeskolen i Kolding har skolen oprettet et valgfag, de kalder Trivsel på Tværs, der skal lære skolens ældste elever at fremme deres egen sundhed og trivsel. Faget byder på en lang række aktiviteter, hvor de blandt andet skriver digte, hjælper til i de små klasser, samler ind til Red Barnet osv. Det overordnede formål er, at stifte bekendtskab med egne og andres erfaringer med emner som selvtillid, livsglæde og den enkeltes udvikling.
»Faget kan være med til at skabe sammenhæng på tværs. Hvis en elev f.eks. ikke har en bedste ven i sin egen klasse, så giver faget mulighed for at lære de andre på samme årgang bedre at kende. Det kan give eleverne mere robusthed og lærer dem at række længere ud«, siger Susanne Runge Hartwigsen, der er skoleleder på Bakkeskolen.
Ministeren: »Det kan ikke nytte noget, at hver gang samfundet står med et problem, så skal det laves til et fag i skolen«DM i skoleudvikling
Lagoniskolen ved Vojens har sat deres egen forståelse af livsmestring på skemaet med et forløb, de har døbt KaMiBe (karakterstyrke, mindfullness og bevægelse). Faget med det spirituelle navn fokuserer på elevernes personlige og sociale udvikling gennem bevægelse, midfullness og træning af karakterstyrke. I bund og grund handler det om, at eleverne skal identificere deres egne personlige styrker i relation til andre børn.
Det understøttende undervisningsforløb blev i 2018 honoreret med førstepræmien i DM i skoleudvikling og en check på 50.000 kroner.
De erfaringer skolerne har gjort sig med de tre fag, tror de på alle folkeskoler kunne have gavn af.
»Jeg kan ikke forestille mig, at der findes klasse, hvor man ikke allerede arbejder med de her ting. Men spørgsmålet er hvor konceptuelt, det er. Vi har haft gode erfaringer med at sætte det på skemaet som et fag, men det vigtigste er bare, at det er en opgave, man tager ansvar for«, siger Mette Møller Nielsen fra Malling Skole.
Politikere til Stresspanelet: »Hvis vi sagde ja til alle forslag, kunne vi holde eleverne på skolebænken fra 08 til 19«fortsæt med at læse
