Forskere hejser et advarselsflag, hvis det skulle lykkes den nye S-regering at afskaffe og sætte de nationale tests i bero.

»Konsekvensen kan blive, at vi får et hul i vores viden om progressionen i den danske folkeskole«, lyder advarslen fra Lars Qvortrup, der er professor på DPU, Aarhus Universitet.

Afskaffelsen vil også kunne ramme eleverne, hvis der bliver et hul i den systematiske tilbagemelding, fordi vi vil mangle viden om, hvorvidt indsatser over for eksempelvis fagligt svage elever virker eller ej, forklarer han. Opfordringen fra professoren til regeringen er derfor, at »de skal intensivere arbejdet med at lave nogle bedre nationale tests, samtidig med at de skal beholde de værktøjer, vi har, indtil vi får noget bedre«.

Af det forståelsespapir, Mette Frederiksen (S) har udviklet med sine støttepartier, fremgår det, at en ny regering vil afskaffe de nationale tests i de mindste klasser, og at de vil »afsøge muligheden for at sætte de nationale tests i bero, indtil de er blevet mere retvisende for elevernes færdigheder«.

Miriam Gensowski, der er adjunkt på Københavns Universitets Økonomiske Institut, er bekymret for udmeldingen.

»Hvis de stopper testene, kommer der til at mangle den nationale sammenligning, og det betyder, at vi kommer til at vide mindre om elevernes udvikling – både de svage og stærke«.

Hun kalder beslutningen forhastet.

»Det kræver mere forskning at beslutte, at de nationale tests ikke er retvisende, hvilket jeg mener, at de er. De kan selvfølgelig forbedres, men regeringen skal sætte bremsen i, fordi systemet er allerede på plads, og det gør ingen ondt at fortsætte med testene«.

De nationale tests har været udsat for megen kritik gennem årene. Senest da Jeppe Bundsgaard, der er professor på DPU, Aarhus Universitet, sammen med professor emeritus Svend Kreiner fra Københavns Universitet i Politiken slog alarm om, at de nationale tests målte forkert. Det førte til, at 31 forskere skrev en Kronik i Politiken, hvori de forsvarede de nationale tests – blandt dem var Lars Qvortrup og Miriam Gensowski.

»Jeg synes ikke, at det kan være rimeligt, at 500.000 børn skal svare på nationale testspørgsmål, fordi der er nogle forskere, som synes, at det er vigtigt for deres forskning. Det undrer mig, at forskerne ikke tager det alvorligt, at det måleredskab, som de bygger deres forskning på, måler forkert«, siger professor Jeppe Bundsgaard om de to forskeres opråb om konsekvenserne for forskningen.

Han finder det »virkelig mærkeligt«, at forskerne mener, at der kommer et hul i forskningen, hvis testene sættes i bero.

»De nationale tests måler forkert, så det er ikke spørgsmålet, om der kommer et hul, for der er allerede et hul. Og deres forskning bygger på et hullet redskab«.

En af dem, som har været mest kritisk over for de nationale tests, er journalist og foredragsholder Jeppe Søe, som har holdt sin søn hjemme fra nationale tests otte gange. Han glæder sig over den nye regerings planer.

»Det er fantastisk, at de forstår, hvor stor skade de gør de mindste børn for at få deres Excel-ark up to date. Så det er et godt stykke af vejen. Jeg lettede på hatten fra morgenstunden og fortalte Malthe, at han nok skulle til at i skole igen på testdage, fordi skolen nu igen laver læring og undervisning«, siger Jeppe Søe, som dog gerne vil se handling, før han tror det.

fortsæt med at læse

Uddannelsesanalyse:

Frederiksen sætter ny kurs. Nu skal elever møde færre tests og tal