Hvis børn i vuggestuer og børnehaver skal have en bedre dagligdag, skal pædagoguddannelsen blive bedre. Sådan lyder meldingen fra Kommunernes Landsforening (KL), forskere og uddannelsesledere.
Meldingen kommer midt i finanslovsforhandlingerne, hvor der er planer om at tilføre penge til daginstitutionerne som et skridt på vejen mod minimumsnormeringer.
Hård kritik af normeringstal: I virkeligheden er der 11,3 børnehavebørn til én voksenFra KL siger formand Jacob Bundsgaard (S), at pædagoguddannelsen skal løftes, hvis ikke manglen på pædagoger skal gå fra slem til helt umulig.
»Det er ikke nok alene at give kommunerne de penge, der skal til at ansætte flere medarbejdere. Det kræver, at vi kan tiltrække flere unge til uddannelserne, og det kan vi slet ikke i dag«, siger han og peger på, at det også gælder andre uddannelser blandt velfærdssamfundets frontkæmpere.
»Der er over en bred kam brug for at mande op på velfærdsuddannelserne. Vi kan se af uddannelsesevalueringerne, at de studerende har få timers undervisning, og at studiemiljøerne nogen steder ikke er så attraktive«, siger han og peger på, at der skal afsættes penge i finansloven til, at de studerende får mere undervisning.
Lektor Ole Henrik Hansen fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) ved Aarhus Universitet hilser meldingen velkommen.
»Men det er også på høje tid«, siger han.
»Minimumsnormeringer vil svare til at hælde vand i en hullet spand, hvis ikke pædagoguddannelsen samtidig forbedres. Det handler nemlig ikke alene om antallet af voksne. De ansatte skal også kunne løfte opgaven«, siger Ole Henrik Hansen og fremhæver, at den danske pædagoguddannelse i de seneste mange år har været nødlidende og halter efter de øvrige nordiske lande.
»Uddannelserne er presset til at få så mange studerende som muligt igennem på kortest mulig tid«, siger han og peger på, at nogle pædagoguddannelser også lader for dårlige studerende slippe gennem uddannelsen.
Pædagoguddannelsen er bagud på point og penge: Flere og bedre pædagoger kræver stærk uddannelseProfessor Charlotte Ringsmose fra Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet peger på, at der er brug for at styrke fagligheden, ellers går det især ud over de sårbare børn.
»Når jeg laver deltagerobservationer i daginstitutioner, ser jeg sårbare børn gå alene rundt, og at pædagogerne ikke bruger deres faglighed, men har travlt med de daglige rutiner i stedet for den udviklende kontakt, der kan være mellem pædagoger og børn«, siger hun.
Ingen spejlæg uden æg
Stefan Hermann, der er rektor på Københavns Professionshøjskole og formand for Danske Professionhøjskoler, er glad for, at KL vil styrke velfærdsuddannelserne.
»Der er ingen tvivl om, at tilbuddet til de studerende på nogle uddannelser skal være fyldigere. Det skal ske gennem mere individuel vejledning, mere feedback og desuden flere undervisningstimer på små hold«, siger han.
»Vi arbejder meget med studiemiljøet. Men det bedste, vi kan gøre for de studerende – også dem, der ikke har fået det hele foræret hjemmefra – er at vise dem, at vi forventer noget af dem. Så løsningen er ikke bare flere penge. Det er også et dedikeret arbejde med indhold, organisering og måden, vi tager imod studerende på. Men vi kan ikke lave spejlæg uden æg«, siger Stefan Hermann.
Om uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kan blive konen med æggene og undgå at tabe dem, vil tiden vise. Men hun er i alt fald glad for enigheden om, at pædagoguddannelsen skal styrkes.
»Jeg har i de første tre måneder som minister været meget optaget af, at der skal større fokus på pædagoguddannelsen og de øvrige velfærdsuddannelser«, siger Ane Halsboe-Jørgensen og peger på, at hun også er meget opmærksom på de udfordringer, KL, forskere og uddannelsesledere peger på.
Større fokus betyder ifølge ministeren også flere penge. Pædagoguddannelsen fik for kort tid siden 127 millioner kroner.
»Det handler om penge, men det handler også om politisk fokus generelt. Hvorvidt faget bliver regnet for noget vigtigt og har politisk opmærksomhed. Hvorvidt det tænkes ind i en større dagsorden. Det håber jeg i den grad, vi får i gang. Ikke bare fra regeringens side, men også fra de 98 kommuners side«, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
fortsæt med at læse
