Ingen kan fortænke elever fra 6. til 10. klasse i at være forvirrede i disse dage. I årevis har eleverne fået at vide, at skolen er vigtig og bliver stadig vigtigere, jo nærmere de kommer på den store afslutning i 9. klasse. Tænk bare på den vurdering af elevernes uddannelsesparathed, der foregår i 8. klasse, hvorefter eleverne skal leve op til krav om karakterer og social modenhed frem mod afslutningen.
Men så kom coronakrisen, og pludselig er deres skolegang tilsyneladende ikke så vigtig længere. Pladsen og lærerne i skolen skal nu bruges på eleverne i 0. til 5. klasse, mens eleverne i 6. til 10. klasse må nøjes med virtuelle kram med klassekammeraterne og lærere, der giver dem opgaver og holder møder med dem på afstand fra skærm til skærm. Ifølge lærere, skoleledere og kommuner kommer det til at stå på helt frem til sommerferien. For skal Sundhedsstyrelsens retningslinjer om afstand mellem eleverne og håndvask, nærmest til hænderne bløder, overholdes, så er der ganske enkelt ikke plads og lærerkapacitet til at undervise eleverne fra fra 6. til 10. klasse, lyder det.
Er det på den baggrund mærkeligt, at eleverne blandt andet gennem organisationen ’Danske Skoleelever’ stiller spørgsmålet: Hvorfor er det egentlig, at alle skolens elever ikke deler dagen, så de små elever går i skole om formiddagen og de store elever om eftermiddagen?
Kringlet forløb
Der er ingen gode svar på elevernes spørgsmål. Det bliver hurtigt til det sædvanlige svar om, at coronakrisen sætter alle andre hensyn ud af kraft og sætter selvmodsigelser i stedet.
Hele tiden henvises der til sundhedsfaglige retningslinjer. Men det paradoksale med de retningslinjer er, at de på den ene side ændres hele tiden, både når det gælder test og børns håndvask. Men alligevel bruges retningslinjerne i den aktuelle debat som en absolut værdi, der flere gange har givet regeringen veto til at sige: Sådan bliver det. Det gjaldt for eksempel, da flere partier op til sidste runde om genåbning brændende ønskede at få efterskolerne åbnet. Ønsket blev afvist med henvisning til de sundhedsfaglige retningslinjer.
Spørgsmålet er, om det også kommer til at gælde, når partilederne nu skal forhandle genåbningens videre forløb?
Hvis man forsøger at rekonstruere skolelukningens forløb, giver det ikke gode svar på elevernes undren. Snarere tværtimod.
At Sundhedsstyrelsens retningslinjer nu ses som hovedårsagen til, at skoler ikke kan åbnes, er paradoksalt. For styrelsen har ikke forud for lukningen formuleret en anbefaling om lukning på skrift. I ’Covid-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark’ fra 10. marts står der ikke noget om at lukke skoler og institutioner. Som det er tilfældet med den senere lukning af grænserne, var det et politisk valg, regeringen foretog med henvisning til hellere at ville tage et skridt for meget end et for lidt.
Det var også et erkendt politisk valg at aflyse eksamen for 9. klasserne. Og ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) et tungt valg: »Det var ikke sundhedsmyndighederne, der forhindrede det. Jeg står ved den beslutning«, har hun sagt til Ritzau. En klar prioritering af de mindste børn på bekostning af de ældste elever. Og grunden: Det var først og fremmest for at få forældrene frigjort til at komme i gang med at arbejde. Det er også svaret på, hvorfor skoleelevernes forslag om at dele skoledagen mellem store og små elever ikke har store chancer. For så kan forældre til de små elever jo kun arbejde på halvtid.
Irritation i KL
Åbningen af skolen for de ældste elever fik længere udsigter, da Kommunernes Landsforening meldte ud, at der med de gældende retningslinjer hverken var plads eller lærerressourcer til, at eleverne fra 6. til 10. klasse kunne komme tilbage i skole. Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen sagde det samme.
Nogle kilder peger på, at der bag KL’s udmelding også var en irritation over forløbet i første fase af skolernes og institutionernes åbning. For det blev meldt ud lige før påske med start onsdag efter anden påskedag, og uden at retningslinjerne fra sundhedsstyrelsen var klar. Det var ikke gode arbejdsbetingelser og førte til mange forældrereaktioner.
Så spørgsmålet er nu i de forhandlinger, som følger, hvor vigtig skolen for de ældste elever opfattes af regeringen og de øvrige partier på Christiansborg. Skal skolen fortsat være lukket for de ældste elever frem til sommerferien, vil elevernes forvirring fortsætte. En fortsat lukning har store omkostninger for sårbare elever og for 9. klasses elever, der ikke får afsluttet 10 års skolegang på en ordentlig måde.
fortsæt med at læse
