Nu bliver det muligt for lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne at mødes med deres elever i små grupper.

I dag er en hjælpepakke, der skal modvirke mistrivsel og fagligt efterslæb blandt elever i grundskolen, ungdomsuddannelser og på voksenuddannelser nemlig blevet forhandlet på plads mellem alle folketingets partier.

Den byder blandt andet på en åbning for, at elever kan mødes i såkaldte trivselsgrupper på maksimalt fire personer, og at lærerne får mulighed for at gøre skoledagene kortere.

600 millioner er sat af til at forsøge at modvirke nogle af de voldsomme konsekvenser et års on/off onlineundervisning har haft af betydning for både trivsel og indlæring hos landets skoleelever.

Skolerne må selv bestemme, hvordan de vil bruge pengene til at rette op på problemerne, men aftalen indeholder forslag som tolærer-ordninger, sommerkurser og turboforløb.

»Jeg er meget tilfreds. Det er en lille frihedsreform, fordi vi giver skolerne totalt frihed til at gøre skoledagen kortere med små hold og flere voksne i klassen, eller beholder skoledagens længde, men så lave nogle fede forløb», siger Jacob Mark, der er undervisningsordfører for SF.

For Lotte Rod, undervisningsordfører hos Radikale Venstre er det vigtigste i aftalen, at eleverne nu kan begynde at mødes i små grupper.

»Nu tager vi et skridt for, at flere elever kan komme tilbage i skole i små grupper. Indtil for et par dage siden afviste regeringen alt, hvad jeg sagde om læsegrupper, men nu er der kommet nogle små sprækker. Der er stadig alt for mange elever, der er alene derhjemme, men det her er så langt, vi kunne komme i denne omgang«.

Det er et nødlidende område, hvor en hjælpepakke på nuværende tidspunkt nærmest virker som et plaster på et åbent kraniebrud. Det blev blandt andet cementeret i Danmarks Evalueringsinstituts store kortlægning af konsekvenserne for elever af første nedlukning i foråret, der udkom i starten af ugen.

Den viste blandt andet at halvdelen af de adspurgte gymnasieelever følte sig ensomme og i dårligere humør under første nedlukning. Undersøgelsen viser også, at konsekvenserne af den mentale mistrivsel går værst ud over de fagligt svage elever og udsatte børn. Hele 88 procent af de adspurgte lærere vurderer, at perioden har haft negativ betydning for de fagligt svage, mens kun 19 procent svarer, at nedlukningen har haft negativ betydning for de fagligt stærke elevers læring. Og rapporten tager ikke højde for, at eleverne også har været igennem anden nedlukning.

Ifølge Lotte Rod, undervisningsordfører hos Radikale Venstre, ville den bedste løsning være at få alle elever tilbage i skolerne nu.

»Vi skal ikke stirre os blinde på dem, der skal op til eksamen nu her. Alle elever har brug for fællesskaber«.

Vor tids største skolepolitiske misforståelse

I aftalen er der stort fokus på trivsel igennem støtte til klubber, idrætsaktiviteter og elevråd, når restriktionerne tillader det, og på nuværende tidspunkt de små læsegrupper for alle.

Jacob Mark, du har meget fokus på kortere skoledage og bedre trivsel. Kan man ikke frygte, at det faglige efterslæb bliver endnu større, end det allerede er, hvis man ikke sætter ind der nu?

»Jeg tror, at det er vor tids største skolepolitiske misforståelse, at lange dage giver bedre resultater. når der ikke følger ressourcer med til med flere lærere og god undervisning. Vi skal prioritere kvalitet fremfor kvantitet. Hellere have nogle kortere dage, hvor der er mere tid med flere voksne, der kan være der for børnene. Det er en meget dårlig måde at drive skole på alle måder bare at gøre det ens alle steder«, siger Jacob Mark.

fortsæt med at læse

Organisationer savner større fokus på trivsel i ny aftale