»Socialdemokratiet er den sidste bastion for de lange skoledage og den stramme styring«

Tilbage i 2013 fik SF som et af de tre regeringspartier stort flertal for en reform, der indførte lange skoledage, hvor ambitionen var, at der skulle være tid til at løbe og til at bygge stærekasser samt til flere timer i dansk og matematik.

Ni år senere vil SF smide forliget om skolereformen endegyldigt på historiens mødding, så partierne kan stå frit efter et valg. SF vælger på den måde at bryde et dogme i dansk skolepolitik: nemlig, at brede forlig om skolen afløses af nye forlig, eller at forligsteksten justeres i enighed.

Så det første spørgsmål til SF’s undervisningsordfører, Jacob Mark, giver selv. Det er simpelthen: Hvorfor?

»Jeg er bange for, at der vil gå fire år mere, før man får ændret på den stramme styring af skolen, som er skidt både for børnene og for lærerne. Vi ser en eksplosion i børns og unges mistrivsel. Det handler ikke om skolen alene, men det handler også om skoler. Derfor er man er nødt til at se på, at Danmark er et af de lande i verden, hvor børn bruger længst tid i skolen«, siger Jacob Mark.

De forandringer kan vel ske inden for forliget?

»Ja, det kunne de måske godt. Men min værste frygt er, at et enkelt eller to partier efter et valg igen kan blokere for det flertal, som vil give mere frihed til skolerne. Ved at opsige forliget har vi fuldstændig frie muligheder til at give skolerne den frihed, mange partier har et ønske om«.

Risikerer SF ikke at sætte det brede samarbejde over styr?

»Jeg har ikke et ønske at om at sætte det brede samarbejde over styr. Det er godt for folkeskolen, at man samarbejder bredt, så der ikke kommer store justeringer hele tiden. Vi skal også samarbejde bredt med organisationer og fortsætte samarbejdet ’Sammen om skolen’«.

’Sammen om skolen’ består af regeringen og de organisationer, som kaldes skolens parter. Det vil sige Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, KL, Danske Skoleelever, Skole og Forældre, Bupl og Børne- og Kulturchefforeningen. Initiativet skal sikre, at nye initiativer på skoleområdet bliver diskuteret i dette forum, før der bliver ført politik.

Med det samarbejde om skolen kunne reformarbejdet vel godt fortsætte med alle forligspartierne?

»Jo, men jeg oplever samtidig, at de partier, SF arbejder bedst sammen med i uddannelsespolitikken, når det gælder frihed og decentralisering, er nogle af de blå partier. I forligskredsen består det flertal af SF sammen Venstre, Konservative og Radikale, der alle gerne vil give mere frihed til skolerne, end socialdemokraterne vil«.

Desuden er meldingen ifølge Jacob Mark også et signal fra støttepartiet til regeringspartiet.

»For at sige det ligeud, er det her også en presbold til socialdemokraterne forud for eventuelle regeringsforhandlinger. Vi vil kræve, at man sætter skolevæsenet i Danmark mere frit for børnenes skyld. Det skal Socialdemokratiet ikke kunne afvise med henvisning til forliget om skolereformen«.

Så SF har bevæget sig fra at lave en centralt styret skolereform i regering med Socialdemokratiet til at være mere enige med de borgerlige i skolepolitikken?

»Ja. Jeg oplever, at Socialdemokratiet er den sidste bastion for de lange skoledage og den stramme styring. Så opsigelsen af forliget er for at bryde den bastion ned og for at overbevise socialdemokraterne om, at det, der foregår i de kommuner, som har fået mere frihed, går i den rigtige retning«, siger han.

SF vil gerne udbrede de gode erfaringer fra forsøget med friere skoler i Holbæk og Esbjerg. Forsøget blev annonceret af statsminister Mette Frederiksen ved Folketingets åbning i 2020 og sat i gang året efter. Her fik kommunerne frihed til at gøre tingene på nye måder på en række velfærdsområder. Regler og rammer – både de nationale og de kommunale – skulle suspenderes i en forsøgsperiode på tre år. Holbæk og Esbjerg fik mulighed for at indrette skoler, som de ville. Dog skal folkeskolerne stadig være gratis, undervisningen skal leve op til skolens formålsparagraffer, og skolegangen skal afsluttes med 9. klasses afgangseksamen. Regeringen har siden foreslået, at hver tredje af landets kommuner skal omfattes af frihedsforsøget. Men SF ønsker, at at alle skoler skal omfattes.

»Når det kommer til, hvor stramt staten skal styre det lokale skolevæsen, er SF tættere på de liberale end på Socialdemokratiet, som indtil nu har ønsket at styre mere stramt«.

Er du blevet liberalist?

»Jeg er ikke liberalist i økonomisk forstand. Men jeg mener, at SF historisk set og i nutiden har et stærkt liberalt syn på, hvordan man skal drive den offentlige sektor. Jeg er vild med selvejende børnehaver og skoler, fordi de ikke må lave profit, men til gengæld har mere frihed og selvstyring. Jeg mener, at der burde være flere selvejende plejehjem, hvor staten ikke er inde over det hele. I fremtiden vil SF arbejde for en offentlig sektor, der bliver styret mindre centralt«.

Det er et stort skifte fra tankegangen bag skolereformen.

»Vi har rykket os meget. Det er helt åbenlyst. SF ønsker ikke længere tvungne lange skoledage. Men også Venstre, Konservative og Radikale har rykket sig. De fleste partier kan godt se, at skolereformen hverken har hjulpet på trivsel eller faglighed, og ingen ønsker reformen længere. Hvorfor skal man så stædigt holde fast i forliget?«.

Det skal man vel, fordi enighed om ændringer også holder efter et valg og sikrer mod hovsapolitik?

»Det ønsker SF fortsat. Uanset udfaldet af næste valg vil vi gøre, hvad vi kan, for at det bliver bredt. Jeg kan ikke se, at man kan lande et forlig uden de store borgerlige partier. Men nu har vi siddet i fire år og sagt, at der er brug for at give mere frihed til skolen for børnenes skyld. Men det sker ikke, fordi Socialdemokratiet og dele af embedsapparatet kan sidde og blokere, fordi man har det her forlig«.

Følg pengene

Regeringen har selv sat frihedsforsøg i gang og vil endda udvide forsøget. Derfor er det oplagt at spørge, om ikke SF her sparker åbne døre ind?

»Regeringen har rykket sig. Men jeg kan bare konstatere, at vi kun har givet frihed til to kommuner, hvor det nu går rigtig godt. Vi har foreslået, at det skal gælde alle kommuner, og det var regeringen ikke indstillet på. Opsigelsen af forliget er derfor målrettet frihed og afskaffelse af stram styring«.

Er det ikke, præcis hvad regeringen selv siger, at den vil?

»Desværre er de ikke villige til at gå hele vejen. Men jeg anerkender, at regeringen har rykket sig meget. Det er også en af grundene til, at jeg tør opsige forliget. Jeg har altid været kritisk over for de lange skoledage og den stramme styring. Men jeg har ikke turdet opsige forliget. Dels, fordi jeg synes, at man skal give en reform tid, selv om man er uenig i den. Og dels, fordi jeg var bange for, hvad der kom i stedet. Når jeg tør opsige forliget nu, er det, fordi jeg tror på, at der vil komme noget markant bedre i stedet«.

Hvordan kan det sikres, at kommunerne ikke bruger friheden til at spare?

»Når man giver frihed, skal ressourcerne være bundne. Der er sikkert nogle, som vil tænke, at nu kan skoledagen gøres kortere, og så kan der spares penge i kommunekassen. Der har vi med forsøgene i Holbæk og Esbjerg sat de hegnspæle, at pengene sparet på kortere dage skal bruges på kvalitet og trivsel i skolen«.

Da man lavede reformen, var SF enig i, at skolerne var blevet for forskellige, hvad angår både skoledagens længde og dens kvalitet. Bliver skolerne ikke igen meget forskellige?

»Nogle gange kan balancen ryge for langt over i en retning. Nu styrer man for stramt, fordi skolerne var for forskellige dengang. Den stramme styring kvæler desværre mange elevers skoleglæde, så de oplever, at de ikke længere hører til i den danske folkeskole. Så man skal finde en balance. Før reformen så man op til et års forskel på, hvor lang tid børnene gik i skole, fordi pengene gik til noget andet i kommunen«.

Hvordan kan I tjekke, at det ikke sker igen?

»Det er noget, vi virkelig diskuterer i SF. For vi synes, at mange ressourcer på børne- og skoleområdet forsvinder. Når det for eksempel gælder minimumsnormeringer, går vi ind og holder øje med, hvor mange ressourcer der bliver brugt fra år til år, i forhold til hvor mange børn der er. En anden og mere effektiv metode kunne være, at man har en fast længde på skoledagen. Hvis man vil gøre skoledagen kortere, skal den enkelte skole kunne gøre rede for, at man har brugt pengene på noget andet«.

Så økonomistyringen er en øm tå i dansen for frihed?

»Ja, men det er den også i dag. Så det er helt sikkert noget, vi skal arbejde med. Nogle kommuner vil forsøge at spare på skolevæsenet. Men det er stadig bedre, at man har mere frihed på den enkelte skole til at rykke rundt med midlerne. I stedet for som i dag, hvor man død og pine skal have en skoledag til klokken 15. Så bliver der sparet på skolen, og så bliver kvaliteten ringere og ringere«.

Er det også fint, hvis en borgerlig kommune vil lave faglighed med stort F og færre praktiske og kreative fag?

»Hvis den har samme mængde ressourcer, fordi pengene skal bruges på skolen, og skolen har den samme ramme, fordi man skal leve op til folkeskolens formål, så ja. Så skal vi give slip. Og ja, det vil også betyde, at der vil sidde nogle og lave ting, som jeg ikke synes er rigtige. Hvis det påvirker elevernes trivsel negativt, så må forældrene tage ansvar. SF har en klar tro på, at man kan forvalte lokalt, og at ikke alt skal bestemmes fra Christiansborg«.

Frihed til skoler eller kommuner

Flere gange i interviewet refererer Jacob Mark til gode erfaringer fra Holbæk Kommune. Netop det forsøg følger han særlig tæt, fordi han er flyttet til byen og er forlovet med Holbæks socialdemokratiske borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen.

Er det skolerne eller kommunerne, der skal være mere frie? Hvordan sikrer I jer, at friheden rammer rette sted?

»Det er et godt spørgsmål. Jeg mener, at det er skolerne, der skal være mere frie. Men jeg mener ikke, at vi skal koble kommunerne af. Den model, som jeg mener fungerer i Holbæk, er, at kommunen giver skolerne frihed. Kommunen holder øje med skolerne og sparrer med dem. Politikerne kommer på besøg. Jeg oplever ikke, at kommunen er koblet af. Den har fået en vigtigere rolle ved ikke bare at styre, men ved at lede«.

Hvordan kan I forhindre, at kommunerne bruger friheden til fikse koncepter?

»Folkeskolereformen har ikke været et værn mod koncepter. Det er væltet ind. Koncepterne vil i højere grad lide døden, hvis det er forældrene og de ansatte, der er med til at bestemme, hvordan man skal bruge ressourcerne«.

Er det her ikke bare SF’s ønske om at vise, at I tør sige regeringspartiet imod?

»SF har ikke noget selvstændigt mål om at have kant til Socialdemokratiet. Vi har et selvstændigt mål om at få vores politik igennem«.

Det lyder lidt som et automatsvar?

»Ja, men vi valgte ved sidste valg at sige: Vi vil ikke bare kritisere regeringen hele tiden. Vi vil samarbejde med dem. Så har vi nogle krav, som vi skal have igennem. Det var sidste gang for eksempel minimumsnormeringer. Denne gang bliver folkeskolen et af de krav. I næste uge fremlægger vi vores samlede krav til en ny regering. Her vil man se, at folkeskolen fylder meget«.