Langtfra alle børn er klar til at starte i skole i det år, de fylder seks. Derfor vil regeringen give flere børn bedre mulighed for at udsætte deres skolestart og blive et år ekstra i børnehave.
I det finanslovsudspil for 2023, som regeringen ventes at præsentere i næste uge, foreslår regeringen at afsætte 208 millioner kroner årligt til formålet. I skoleåret 2021/2022 blev 3.300 børn skoleudsat. Med aftalen får yderligere op til 1.800 børn mulighed for det.
»Vi har skullet forberede en finanslov, som hele regeringen står bag. Der er mange svære prioriteringer, men vi vil gerne bruge ekstra penge på at give forældre bedre mulighed for at få udsat barnets skolestart. Det koster nogle penge, fordi det er dyrere at have et barn i børnehave end i skole«, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S):
»Nogle børn har behov for et år mere i børnehave for at være klar. Og der er forskel på, hvor mange der bliver udsat rundt om i landet. Vi vil gerne give familier lidt flere rettigheder til at varetage barnets interesse«.
Forslaget er langtfra nyt. I oktober sidste år indgik Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne en aftale om præcis det samme. Efter valget såede den nye regering imidlertid tvivl om, hvorvidt den ville videreføre aftalen, hvilket fik SF til at anklage regeringen for løftebrud.
SF’s børne- og undervisningsordfører, Jacob Mark, kalder det »en fantastisk nyhed«, at regeringen vil ændre lovgivningen:
»Det har været én stor spareøvelse, når man ser, at så mange kommuner har sendt børn tidligere af sted mod deres vilje«, siger han og påpeger, at pengene allerede var fundet.
Ifølge Mattias Tesfaye er udgangspunktet, at regeringen vil gennemføre samme aftale, som der blev aftalt før valget. Men først skal udkastet til en finanslov vedtages af Folketinget.
Langt færre skoleudsættes
Rasmus Edelberg, der er formand for Skole og Forældre, fortæller, at organisationen i flere år har presset på for bedre mulighed for udsat skolestart. Han er glad for, at regeringen har valgt at videreføre aftalen.
»Det ville være synd, hvis man droppede det i femte time. Børn er forskellige, nogle børn er ikke klar, og den forskellighed skal der være plads til«, siger han.
I 2009 blev loven strammet, så det alene er kommunalbestyrelsen, der bestemmer, om et barn kan skoleudsættes. Siden er andelen cirka halveret.
»Vi ved fra børnehaveklasseledere, at der de senere år er startet flere børn end tidligere, der har vanskeligheder med motorik og sociale evner, samtidig med at færre er blevet skoleudsat«, siger Rasmus Edelberg.
Forældrenes Landsorganisation, Fola, har tidligere i Politiken problematiseret aftalen fra oktober for stadig at lade forvaltningen i kommunerne vurdere, om et barn skal skoleudsættes. Også selv om forældrenes stemme bliver skrevet ind i lovændringen. Men regeringen vil ikke lægge op til, at forældrene helt selv kan bestemme, siger ministeren:
»Dels er der noget økonomi i det. Og dels har det en betydning, at der foretages en faglig vurdering i skoleforvaltningen«.
Af finanslovsforslaget vil det også fremgå, at der skal bruges varige midler på at sænke klasseloftet i 0. til 2. klasse fra 28 til 26 elever.
Aftalen blev indgået af folkeskoleforligskredsen sidste efterår, inden den nye regering trådte til, og der er fortsat flertal for aftalen.
Ifølge ministeren var der i skoleåret 2020/2021 331 0. til 2. klasser, hvor der var over 26 elever. Det svarer til 5 procent.
»Det vil få ret stor betydning for rigtig mange børn. Det kan virke marginalt, om der sidder 28 eller 26 i en klasse, men det har en betydning for elevernes trivsel og for at skabe det bedst mulige faglige niveau«, siger Mattias Tesfaye og tilføjer, at det nye klasseloft skal indfases løbende, så kommunerne kan planlægge efter det.
fortsæt med at læse
