Flere og flere unge er stadig ikke færdige med eller i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, fem år efter at de har færdiggjort deres studentereksamen.
Af dem, som færdiggjorde deres studentereksamen i 2017, var 12,9 procent stadig uden uddannelse i 2022. Det er en stigning på 0,9 procentpoint fra året før – og en rekord. Det viser tal fra Danmarks Statistik ifølge en pressemeddelelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
»Det er bekymrende, at rekordmange unge ikke er kommet videre i uddannelsessystemet, fem år efter de har fået deres studentereksamen«, siger tænketankens analysechef, Emilie Agner Damm, i pressemeddelelsen.
Tallene viser samtidig, at der er en kraftig udvikling i antallet af studenter, der ikke er i gang med en uddannelse to år efter at have fået huen på. I 2012 var det cirka hver femte af dem, som to år forinden var blevet studenter, som ikke var begyndt at læse videre. I 2022 gælder det to ud af fem. Med andre ord er andelen altså blevet fordoblet.
Opsving kan være årsagen
Emilie Agner Damm siger, at opsvinget på det danske arbejdsmarked har gjort det nemt for mange unge at få et ufaglært arbejde, og at det kan forklare, hvorfor nogle udskyder de videre studier:
»Men hvis de ender med aldrig at få en erhvervskompetencegivende uddannelse, vil de blive en del af et ufaglært arbejdsmarked, hvor der generelt vil være lav jobsikkerhed og løn«.
AE’s analyse af tallene viser også, at det blandt ufaglærte 30-årige med en studentereksamen kun er knap 7 ud af 10, som har et arbejde. Blandt dem, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse, er tallet knap 9 ud af 10.
Emilie Agner Damm siger, at gymnasiernes formål er at forberede elever på at tage en videregående uddannelse. Hvis de ikke ønsker sådan en, kan det være, at de slet ikke skulle have gået på gymnasiet i første omgang:
»Det tyder på, at der er for mange unge, der vælger at gå gymnasievejen i første omgang, hvor de måske havde passet bedre ind på en anden, mere praktisk uddannelsesretning. Dem skal vi blive bedre til at vejlede i folkeskolen, så de får et klarere billede af de uddannelsesmuligheder, de rent faktisk har«.
ritzau
fortsæt med at læse
