Landets største videregående uddannelse er i problemer. Hver anden studerende oplever at få for lidt feedback, og hver fjerde studerende føler sig kun i mindre grad fagligt udfordret.
Det fremgår af en række analyser af den nye pædagoguddannelse, der trådte i kraft i august 2014, som Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, står bag. 1.425 pædagogstuderende fra 2014-optaget og 260 undervisere har deltaget, hvilket giver en svarprocent på hhv. 39 og 31.



























